Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 71 stuehus og udhuse, i et vindue eller på en hylde, en bjælke eller i en krog; men der blev ikke gjort særlig stads af dem; i de fleste tilfælde lå de dækkede af støv og spindel- væv. Særlig store eller pæne exemplarer lagdes frem til pynt på dragkisten. Man bar også tit et mindre exemplar på sig for at skærme, hvis man var ude i uvejr. Jeg gik selv i mange år med et par stene i lommen og følte mig så temmelig sikker i tordenvejr, også efter at jeg i skolen havde fået at vide, hvor stenene stammede fra. [Vonsild ved Kolding, medd. 1908 af forstander Andr. G. Jensen, Flem- ming efterskole]. 43. I Skjærbæk (mellem Ribe og Tønder) og omgivende byer kaldes forstenede søborrer aim. tordenstene. [Medd. 1908 af prof. H. A. Nielsen]. 44. Tordenstenene (forstenede søpindsvin) troedes at afværge lynet; de anbragtes oven på stueuret, forskellige steder i huset, ja selv oppe på loftet ind under taget. Hu- set var sikret, og vi følte os ret trygge og godt beskærmede i nærheden af dem, når tordenvejret stod på. Når de om- talte stene blev våde (vi kaldte det for: når de »sverede«), så var det altid et sikkert tegn på et nær forestående tor- denvejr, og vi børn måtte, så længe stenen >sverede«, ikke gærne forlade hjemmet. Tordenstene, som lå i spisekam- meret, forebyggede, at fløde og mælk blev for tidlig sur: Abild ved Tønder: medd. 1909 af Clemens Sønnichsen, Bal- lum (DFS). 45. Forstenede søpindsvin troedes i den største del af Danmark at kunne værne mod uheld ved kærningen (der skyldtes forgørelse; en hex kan tage »smörlykke< fra folk) og kvægsygdom; de anbragtes også på mælkehylderne, for at mælken skulde give god fløde. Navne i de forskellige dele af landet: marmorskøer (Vendsyssel), marrimuskøer (Vendsyssel), paradiskøer (Vendsyssel), paddekøer (Holste- broegnen), spadejesten eller spådejesten (Vrads h., Hjelmsi. h.), sebedæjsten (Horsensegnen og andre steder, jfr. nr. 19 og 33—38), spadæje(Sejerø), smördier(Sydfyn), smörsten (Vestsjæl- land), smörlykke (Tingerup ved Hvalsø). Se herom: Jens Kamp, Folkeminder s. 407 nr. 1344; s. 204 nr. 156; Skattegraveren IX s. 44 nr. 158; E. T. Kristensen, Danske sagn VI 2 s. 181 nr. 603; Thorsen, Sejerø s. 176; Thiele, den danske Almues overtroiske Meninger nr. 241; O. Worm, Museum Wormia- num s. 76; Feilberg, Ordbog: kjæmpeknap, marmorko, pa-