ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
 72 Chr. Blinkenberg radisko, smörlykke. Om etymologien af spadej- eller sebe- dej-sten se Feilbergs ordbog: spådejesten, Kalkars ordbog: bodejesten, spadej (hvor tillige anføres ældre kilder ved- rørende stenens forhold til mælk og kvæg). Tordensten: stenens art ikke angivet. 46. Naar man har en Torden-Steen i Huset, tør aldrig Trold komme derind: Holberg, Uden Hoved og Hale I 6. Stenoldsager i yngre fund; stenoxer med rune-indskrift. 47. Der haves en del efterretninger om, at der skal være fundet stenøxer og andre stenalders oldsager i grave med brændte ben. Det kunde være en illustration til det træk i den yngre Edda, at Thor vier Balders ligbål med Mjölnir — hvis det var rigtigt. Men alle de formentlige fund er ganske usikre; det samme gælder sikkert også om det uden- landske materiale af lignende art, som citeres på de neden- for anførte steder: Engelhardt, Aarb. f. nord. Oldkynd. 1875, 64; Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager s. 250—251; Vedel, Efterskrift til Bornholms Oldtidsminder og Oldsager s. 111; Montelius, Sveriges forntid I (1874) s. 145 og 158; Rygh, Aarb. f. nord. Oldkynd. 1877, 180—181 (norske fund). 48. Stenøxe med skafthul (gået tabt ved Frederiksborg slots brand 1859), på siden indridset fire runer: afbildet Antiqv. Tidsskrift 1852—54 s. 8; Montelius, Sveriges forntid s. 159 tvivler med rette om ægtheden. 49. Brudstykke af en stridsøxe med runer, der angives at være fundet i Kirke-Hvalsø, Kjøbenhavns amt; afb. Car- tailhac, L’åge de pierre 34 fig. 19. Runerne sikkert indrid- sede i ganske ny tid. 50. Øxe med runer (?), som skal være funden i Jellinge sogn, Vejle amt: afb. Cartailhac, L’åge de pierre 35 fig. 20. »Runerne« rimeligvis indridsede i ny tid. »Thorshamre« fra Vikingetiden. 51. Små sølvbilleder af Thors hammer blev i Vikinge- tiden ret almindelig bårne som amuletter, som oftest hæn- gende ved en halskæde. De stykker af denne art, der er fundne i Danmark, er omtalte og de ældre afbildninger an- førte hos Henry Petersen, Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro (1876) 75 ff. Det exemplar, der her (s. 75 anm. 3)