ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Tordenvåbenet i kultus og folketro. 73 angives at mangle nummer, er et brudstykke, som hører til et sølvfund fra Ålborg. Af de hos Henry Petersen om- talte stykker er Thorshammeren fra Knudsker senere af- bildet i Nordisk Konversationslexikon (billedtillægget, Nor- diske Oldsager pl. XI tig. 10), de to fra Römersdal hos Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager fig. 390—391, den smukke hammer fra Mandemark Aarb. f. nord. Oldk. 1876, 125 fig. 9; Sophus Muller, Ordning af Danmarks Oldsager 657; samme, Vor Oldtid, planche ved s. 668; halskæden fra Sejerö (se foranst. fig. 24, s. 61) er gengivet hos Worsaae, Danish arts s. 199. Af nye Thorshamre er der i Danmark kun fremkommen een, af simpel form og stærkt slidt ved langvarig brug; den hører til et større sølvfund, som 1904 er optaget ved Gravlev, Ålborg amt. Det hængesmykke af rav, der er afbildet Aarb. f. nord. Oldk. 1881, 145, er for ufuldstændig bevaret til, at dets form kan bestemmes. En støbeform til Thorshamre er funden på Egholm i Store Bælt, afb. Aarb. f. nord. Oldk. 1900, 190. Som helligt tegn er hammeren indhugget på runestenene ved Læborg, Ribe amt og Hanning, Ringkjøbing amt, på Læborg-stenen to gange: Wimmer, De danske runemindesmærker II s. 41 og 293. På en armring af sølv fra Vikingetiden, hvis findested er ukendt, er indslået 9 T-formede figurer; de kan ikke være simple ornamenter, men må snarere antages for billeder af Thorshammeren, anbragte som lykkebringende tegn: Worsaae, Danish arts 198 fig. 239. På en lignende armring i sølvfun- det fra Vela, Norge (se nedenfor) findes i mere skødesløs udførelse fire hammerbilleder sammenstillede til et kors: Aarsberetn. fra Foren, til norske Fortidsmindesm. Bevaring 1885 pi. 3 fig. 18 a. På Amrum er der i en urnegrav fundet en miniaturhammer af jærn, formentlig en amulet med lig- nende bestemmelse som de foran nævnte: Mestorf, Vorgesch. Alterthiimer aus Schleswig-Holstein fig. 735. I en grav ved Immenstedt, Holsten skal der være fundet en Thorshammer af tin eller bronze, hvoraf dog den største del strax smul- drede hen: Mestorf, anf. sted, fig. 236; Mittheil. des anthro- pol. Vereins in Schleswig-Holstein I 12 fig. 5. — Fra Norge kendes tre fund af små Thorshamre: i sølvfundet fra Braat- veit, Stavanger amt: Rygh, Norske Oldsager 679; ring med to hamre i sølvfundet fra Vela, Ryfylke: Aarsberetn. fra Foren, til norske Fortidsmindesm. Bevaring 1885, 76 p], 3 fig. 17; ring, hvorpå 9 Thorshamre af jærn, i fundet fra