Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
Chr. Blinkenberg
Hilde, Nordre Bergenhus amt: Bergens Museums Aarbog
1903 nr. 3 s. 28 flg. 7 = Gustafson, Norges Oldtid tig. 525.
Om de tilsvarende stykker fra Sverige, der for en del er af
langt skønnere arbejde end de danske og norske og rigt
prydede med ornamenter, se O. Montelius, Les temps pré-
historiques en Suéde 297 og Kulturgeschichte Schwedens
313; Vitterhets-, historie- och antiqvitets akademiens månads-
blad 1882, 103 fig. 39; 1895, 102 fig. 82 m. fl. st.
52-56. Sverige.
52. Tordenstenens art og navn. Hyltén-Cavallius, Wärend
och Wirdarne II 222: lynet er en »vigge af sten, som kastas
af Thor eller Gofar och ännu ofta blir hittad på ställen,
der åskan slagit ned«; dens navn er thorvigge (Wärend),
thorenvigg(Uppland, jfr. Bietz, Dialektlexikon), thorvig (Medel-
pad, Ångermanland; Rietz: Götaland, Småland, Nylands län
i Finland), godviggen (Nerike, jfr. nr. 53), thornkilen (Dalarne,
Gotland; Rietz: thornskil fra Gotland), thorkil (Ångermanland),
gofarskilen (Helsingland), thorensten (ib.), thorsten (Medelpad),
gomorsten (Skåne) [jfr. II tillägg s. IX]. Sstds. II tillägg s.
X: I Rydaholms socken, Finveden, blir åskviggen äfven om-
talad under namn af åskapilen. — Oskpil = stenoldsager:
Nylands län i Finland: Nyland IV 106. — Åskviggar er efter
Dalins ordbog menigmands navn på »viggformiga stenar (af
kiselskiffer, serpentin, grönsten m. m.), belemniter eller berg-
kristaller, som stundom träffas i eller på marken, och af
almogen tros vara nedslungade med blixten». — I det sydlige
Skåne kaldes belemniterne dönnesten [medd. 1908 af dr. Mar-
tin P. Nilsson, Lund; jfr. nr. 15; 31]; Stobæus, Opera (Dan-
tisci 1753) s. 127 anfører for dem navnene thordöns kolf,
-pihl, -wigge, wätte-ljus og siger, at der tillægges dem tor-
denstenenes sædvanlige egenskaber. — Andre naturstene
(»längliche platte dreieckige Steine, wie Schleifsteine, oder
auch dreieckige schwarze metallische Steine, wahrscheinlich
Schwefelkies«) gælder på øerne ved Estlands kyst for tor-
denstene (»bisaviggar, bisikula«): Russwurm, Eibofolke II
248. — Dalin, Svensk ordbok angiver, at thorvigg i Syd-
Sverige bruges = åskstråle, blixt, ljungeld; ligeså Rietz: thorn-
vigg i Götaland (jfr. den nygræske betydning af amQontktxi
[84]). — Govigg, se 53; marestenar, smördubbar, godbonde-
stenar, flodrullede stene, se 54.