ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
74 Chr. Blinkenberg Hilde, Nordre Bergenhus amt: Bergens Museums Aarbog 1903 nr. 3 s. 28 flg. 7 = Gustafson, Norges Oldtid tig. 525. Om de tilsvarende stykker fra Sverige, der for en del er af langt skønnere arbejde end de danske og norske og rigt prydede med ornamenter, se O. Montelius, Les temps pré- historiques en Suéde 297 og Kulturgeschichte Schwedens 313; Vitterhets-, historie- och antiqvitets akademiens månads- blad 1882, 103 fig. 39; 1895, 102 fig. 82 m. fl. st. 52-56. Sverige. 52. Tordenstenens art og navn. Hyltén-Cavallius, Wärend och Wirdarne II 222: lynet er en »vigge af sten, som kastas af Thor eller Gofar och ännu ofta blir hittad på ställen, der åskan slagit ned«; dens navn er thorvigge (Wärend), thorenvigg(Uppland, jfr. Bietz, Dialektlexikon), thorvig (Medel- pad, Ångermanland; Rietz: Götaland, Småland, Nylands län i Finland), godviggen (Nerike, jfr. nr. 53), thornkilen (Dalarne, Gotland; Rietz: thornskil fra Gotland), thorkil (Ångermanland), gofarskilen (Helsingland), thorensten (ib.), thorsten (Medelpad), gomorsten (Skåne) [jfr. II tillägg s. IX]. Sstds. II tillägg s. X: I Rydaholms socken, Finveden, blir åskviggen äfven om- talad under namn af åskapilen. — Oskpil = stenoldsager: Nylands län i Finland: Nyland IV 106. — Åskviggar er efter Dalins ordbog menigmands navn på »viggformiga stenar (af kiselskiffer, serpentin, grönsten m. m.), belemniter eller berg- kristaller, som stundom träffas i eller på marken, och af almogen tros vara nedslungade med blixten». — I det sydlige Skåne kaldes belemniterne dönnesten [medd. 1908 af dr. Mar- tin P. Nilsson, Lund; jfr. nr. 15; 31]; Stobæus, Opera (Dan- tisci 1753) s. 127 anfører for dem navnene thordöns kolf, -pihl, -wigge, wätte-ljus og siger, at der tillægges dem tor- denstenenes sædvanlige egenskaber. — Andre naturstene (»längliche platte dreieckige Steine, wie Schleifsteine, oder auch dreieckige schwarze metallische Steine, wahrscheinlich Schwefelkies«) gælder på øerne ved Estlands kyst for tor- denstene (»bisaviggar, bisikula«): Russwurm, Eibofolke II 248. — Dalin, Svensk ordbok angiver, at thorvigg i Syd- Sverige bruges = åskstråle, blixt, ljungeld; ligeså Rietz: thorn- vigg i Götaland (jfr. den nygræske betydning af amQontktxi [84]). — Govigg, se 53; marestenar, smördubbar, godbonde- stenar, flodrullede stene, se 54.