ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Tordenvåbenet i kultus og folketro. 75 53. Folketroen om tordenstenene. Govigg, vanlig benämning på gamla stenvapen, vanligast dock flintmejslar, hvilka min- nesmärken från stenåldern stundom påträffas vid gräfning i jorden. Folktron föreställer sig att hvarje gång åskan slår ned, en sådan vigg följer blixten [a] och nedtränger i jorden till 7 famnars djup [b], hvarifrån han småningom höjer sig tills han på sjunde året kommer upp emot ytan. Förr än efter sju års förlopp får han ej komma i dagen och fåfängt är att gräfva på ett ställe, der åskan slagit ner, i hopp att finna viggen, ty för hvarje spadtag man tager, sjunker han lika långt stycke ner i jorden och kan ej påträffas förr än de 7 föreskrifna åren tilländalupit [c]. Sådana goviggar till- skrifvas många underbara egenskaper. En bit af en sådan, fint sönderstött i en stenmortel, anses såsom botmedel mot gikt [d], En govigg, lagd i en mjölbinge, gör mjölet drygare och afskräcker råttor [e]: Rietz, Svenskt dialektlexikon, fra Nerike. a. Både flintøxer og øxer med skafthul anses for tor- denkiler: Södra Tjust härad (Småland): optegnelse af T. Hj. Cullberg 1891 [meddelt af dr. N. E. Hammarstedt, Stock- holm], b. Jfr. Montelius, Sveriges forntid s. 160, fra Gotland. c. Gotland, se b. — »Oskpilen« kommer 7 eller 9 år efter, at »åskan slagit ned«, op til overfladen: Nylands län: Nyland IV 106. Nuckö og Vorms: Russwurm, Eibofolke II 248. d. Anvendt pulveriseret mod kreatursygdom: Blekinge: Montelius, Sveriges forntid s. 161; jfr. G. A. Aldén, I Geta- pulien (o: Småland) s. 124 og 143 (cit. af Feilberg, Jysk ord- bog, art. stenredskab); anvendt på forskellig måde til kvæ- gets trivsel (lagt over stalddøren; indgivet pulveriseret mod sygdom; svulne yvere stryges): Södra Tjust härad (Småland, se a). Lægges i vandingstruget: øerne ved Estland: Russ- wurm, Eibofolke II 249. e. Flintkniv bevaret i kornmagasinet: Vermland: Lig- nell, Beskrifning öfver grefskapet Dal I s. 65 (cit. af Monte- lius anf. sted). I kornskæppen eller kornkassen: Nylands län: Nyland IV 77; 106. Ved udsæd: øerne ved Estland: Russwurm, Eibofolke II 249. Hængtes i bryggerkarret »för att hindra trollen förstöra brygden«: Gotland: Montelius, Sveriges forntid s. 160; lagdes i øl, når det ikke vilde gære: Gotland: Antiqv. Tidsskrift 1852—54 s. 262.