Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro.
75
53. Folketroen om tordenstenene. Govigg, vanlig benämning
på gamla stenvapen, vanligast dock flintmejslar, hvilka min-
nesmärken från stenåldern stundom påträffas vid gräfning
i jorden. Folktron föreställer sig att hvarje gång åskan slår
ned, en sådan vigg följer blixten [a] och nedtränger i jorden
till 7 famnars djup [b], hvarifrån han småningom höjer sig
tills han på sjunde året kommer upp emot ytan. Förr än
efter sju års förlopp får han ej komma i dagen och fåfängt
är att gräfva på ett ställe, der åskan slagit ner, i hopp att
finna viggen, ty för hvarje spadtag man tager, sjunker han
lika långt stycke ner i jorden och kan ej påträffas förr än
de 7 föreskrifna åren tilländalupit [c]. Sådana goviggar till-
skrifvas många underbara egenskaper. En bit af en sådan,
fint sönderstött i en stenmortel, anses såsom botmedel mot
gikt [d], En govigg, lagd i en mjölbinge, gör mjölet drygare
och afskräcker råttor [e]: Rietz, Svenskt dialektlexikon, fra
Nerike.
a. Både flintøxer og øxer med skafthul anses for tor-
denkiler: Södra Tjust härad (Småland): optegnelse af T. Hj.
Cullberg 1891 [meddelt af dr. N. E. Hammarstedt, Stock-
holm],
b. Jfr. Montelius, Sveriges forntid s. 160, fra Gotland.
c. Gotland, se b. — »Oskpilen« kommer 7 eller 9 år
efter, at »åskan slagit ned«, op til overfladen: Nylands län:
Nyland IV 106. Nuckö og Vorms: Russwurm, Eibofolke
II 248.
d. Anvendt pulveriseret mod kreatursygdom: Blekinge:
Montelius, Sveriges forntid s. 161; jfr. G. A. Aldén, I Geta-
pulien (o: Småland) s. 124 og 143 (cit. af Feilberg, Jysk ord-
bog, art. stenredskab); anvendt på forskellig måde til kvæ-
gets trivsel (lagt over stalddøren; indgivet pulveriseret mod
sygdom; svulne yvere stryges): Södra Tjust härad (Småland,
se a). Lægges i vandingstruget: øerne ved Estland: Russ-
wurm, Eibofolke II 249.
e. Flintkniv bevaret i kornmagasinet: Vermland: Lig-
nell, Beskrifning öfver grefskapet Dal I s. 65 (cit. af Monte-
lius anf. sted). I kornskæppen eller kornkassen: Nylands
län: Nyland IV 77; 106. Ved udsæd: øerne ved Estland:
Russwurm, Eibofolke II 249. Hængtes i bryggerkarret »för
att hindra trollen förstöra brygden«: Gotland: Montelius,
Sveriges forntid s. 160; lagdes i øl, når det ikke vilde gære:
Gotland: Antiqv. Tidsskrift 1852—54 s. 262.