Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

76 Chr. Blinkenberg f. Værner mod lyn: Montelius, Sveriges forntid s. 160, Gotland; indmures derfor i huset: Montelius, anf. sted. Øerne ved Estland: Russwurm, Eibofolke II 249. — Flint- dolk, der efter fundoplysningerne at dømme har været ind- muret i en skånsk kirkemur: Stobæus, Opera (Dantisci 1753) 156 pi. 6. g. Værner mod trolde: Nicolovius, Folklivet i Skytts härad s. 180. h. Værner mod ild, derfor anvendt ved afbrænding af »svedjeland«: Jönköpings län: Montelius, Sveriges forntid s. 161; G. A. Aldén, I Getapulien (o: Småland) s. 144 (cit. af Feilberg, Jysk ordbog, art. stenredskab); Södra Tjust härad (Småland, se a). — Om man med en »oskpil« rider tre gån- ger »motsols« kring en eldsvåda (isynnerhet skogseld), skall elden icke sprida sig vidare: Nylands län: Nyland IV 106. i. Drager lykken til; derfor som sænkesten på fiskeruse; en bonde i Vermland mente at have iagttaget, »att fisken med mycket större begärlighet går i de redskap, på hvilka man begagnar stenyxor till sänken«: Montelius, Sveriges forntid s. 161. k. Anvendt som amulet mod sygdom; øxe med skafthul hængt om halsen på et barn som middel mod »ältan<: Ha- zelius, Afbildningar af Nordiska Museet, Småland pi. 11 nr. 41. Mod tandpine (berøring) og anden sygdom: smør, som er smeltet med en ophedet »oskpil«, spises eller smøres på det syge sted; dele af »oskpilen« pulveriseres og tages ind: Nylands län: Nyland IV 107. l. Hængt over hestenes spiltov som værn mod mareridt: Båhuslän: medd. af dr. N. E. Hammarstedt, Stockholm. m. Tordenstenen bliver helt rød, når der er uvejr i luften: øerne ved Estland: Russwurm, Eibofolke II 249. 54. Stobæus, Opera (Dantisci 1753) 119—121 anfører for echiniterne navnene marestenar og smördubbar og siger, at de brugtes til værn mod mareridt (jfr. 531) og uheld ved kærningen (jfr. 45). S. 132 f: naturlige gennemborede flinte- stene kaldes maresteen, hænges op i stalden og om kvægets hals. S. 133: i det nordlige Sverige gælder flodrullede stene, runde og aflange, for tordenstene og kaldes godbondestenar. S. 133 fortælles endvidere en oplevelse, der viser, at torden- stensforestillingen ikke var udelukkende bunden til visse bestemte arter af stene: 1735 vir quidam religiosus hic in Scania degens ... mihi lapidem quendam rotundum, tuber-