Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

Forfatter: Knud Bryn

År: 1890

Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri

Sted: Christiania

Sider: 48

UDK: 621.321

Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.

Med 5 lithograferede Plancher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
6 Imidlertid er disse Hensyn, selv om de af mig anførte Betænkelighe- der ikke holder Stik eller kan afhjælpes, ikke ene afgjørende. Anlægsom- kostningerne ved Cementkanalsystemet stiller sig for smaa Anlæg, som det vil sees af efterstaaende Opgaver, langt høiere end ved Blykablerne, medens ved store Anlæg det omvendte er Tilfældet. Kroner pr. løb. Meter. Treledersystem. Dimensioner. Bly kabl er med Jern- armatur og Stendække. Cementka- naler med Kobber- stænger. Kun Fordelingsledere 3x 20 mm2. 5,00 15,74 « . • • 3x 50 „ 8,20 17,14 « 3X100 „ 14,80 19,48 5? ...... 3x150 „ 20,00 21,80 3 Fordelingsledere og 3 Tilførselsledere 3x 50 „ ) 3X100 „ / 22,50 27,00 3x 50 „ -i 3 — og 6 — 3x100 „ l 47,50 41,00 3X200 „ J 3x150 „ ) 3 og 6 — 3x200 „ J 102,00 60,20 3x400 „ J Det er derfor sandsynligt, at Kanalsystemet med Modifikationer efter de forskjellige Slags Jordbund vil finde adskillig Anvendelse ved de større Anlæg. Da det ved mindre Anlæg og specielt i alle Gader, hvor der kun behøves tre Fordelingsledere, falder betydelig kostbarere, vil man her ganske vist fremdeles søge at kunne anvende Systemet med Blykabler. Og herimod antager jeg ikke, at der fra Uheldene i Berlin kan hentes Indvendinger af nogen videre Vægt. Thi der kan saavel mod Maaden, hvorpaa Kablerne fra Begyndelsen af blev nedlagte i Berlins Gader, som mod Kabelnettets Benyttelse uden Sikkerliedsstykker og endelig mod Kablernes egen Konstruktion argu- menteres meget godt for, at det ikke er selve Systemets Skyld, at Uheldene er opstaaede. Kablerne blev nemlig fra Begyndelsen af nedlagt i Joi’den uden nogensomhelst Beskyttelse, hvoraf Følgen er, at de meget hyppig er udsatte for at beskadiges ved Hakkestød ved de i en stor Bys Gader saa hyppig forekommende Opgravninger ianledning Vand-, Gas- eller Telegraf- ledninger. Ved saavidt mig hekjendt næsten alle andre Centralanlæg i Tyskland er Kablerne beskyttede enten ved Nedlægning i Jernrender — hvad der imidlertid falder meget kostbart — eller ved, at der over Kablerne lægges et Lag Mursten, hvis Tilstedeværelse varsler Arbeideren om at være forsigtig. Og paa samme Tid som Leverandøren af Berlinerkablerne paastaar, at Uheldene maa være fremkommet ved ydre Beskadigelse, saa er det ved de anstillede Undersøgelser bevist, at dette faktisk har været Tilfældet ved mindst et af de fem Uheld. Endvidere forekommer det mig ikke usandsynlig, at Kab- lerne kan have været udsat for en for stærk Ophedning paa Grund af Man- gelen paa Sikkerhedsstykker, og at derved Isolation og Blybelæg har taget Skade. Endelig er de af Firmaet Siemens & Halske til Berlin leverede Kabler efter mit Skjøn ikke saa godt konstruerede som de ved de fleste andre Cen- tralanlæg anvendte Kabler. Saaledes har de af Felten & Guilleaume til Anlæggene i Hamburg, Lubeck og Barmen leverede Kabler ikke alene en om Kobberkjernen anbragt Isolation, der formentlig er holdbai’ere, men denne Iso-