Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania
Forfatter: Knud Bryn
År: 1890
Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri
Sted: Christiania
Sider: 48
UDK: 621.321
Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.
Med 5 lithograferede Plancher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Imidlertid er disse Hensyn, selv om de af mig anførte Betænkelighe-
der ikke holder Stik eller kan afhjælpes, ikke ene afgjørende. Anlægsom-
kostningerne ved Cementkanalsystemet stiller sig for smaa Anlæg, som det vil
sees af efterstaaende Opgaver, langt høiere end ved Blykablerne, medens ved
store Anlæg det omvendte er Tilfældet.
Kroner pr. løb. Meter.
Treledersystem. Dimensioner. Bly kabl er med Jern- armatur og Stendække. Cementka- naler med Kobber- stænger.
Kun Fordelingsledere 3x 20 mm2. 5,00 15,74
« . • • 3x 50 „ 8,20 17,14
« 3X100 „ 14,80 19,48
5? ...... 3x150 „ 20,00 21,80
3 Fordelingsledere og 3 Tilførselsledere 3x 50 „ ) 3X100 „ / 22,50 27,00
3x 50 „ -i
3 — og 6 — 3x100 „ l 47,50 41,00
3X200 „ J
3x150 „ )
3 og 6 — 3x200 „ J 102,00 60,20
3x400 „ J
Det er derfor sandsynligt, at Kanalsystemet med Modifikationer efter de
forskjellige Slags Jordbund vil finde adskillig Anvendelse ved de større Anlæg.
Da det ved mindre Anlæg og specielt i alle Gader, hvor der kun
behøves tre Fordelingsledere, falder betydelig kostbarere, vil man her ganske
vist fremdeles søge at kunne anvende Systemet med Blykabler. Og herimod
antager jeg ikke, at der fra Uheldene i Berlin kan hentes Indvendinger af
nogen videre Vægt. Thi der kan saavel mod Maaden, hvorpaa Kablerne fra
Begyndelsen af blev nedlagte i Berlins Gader, som mod Kabelnettets Benyttelse
uden Sikkerliedsstykker og endelig mod Kablernes egen Konstruktion argu-
menteres meget godt for, at det ikke er selve Systemets Skyld, at Uheldene
er opstaaede. Kablerne blev nemlig fra Begyndelsen af nedlagt i Joi’den
uden nogensomhelst Beskyttelse, hvoraf Følgen er, at de meget hyppig er
udsatte for at beskadiges ved Hakkestød ved de i en stor Bys Gader saa
hyppig forekommende Opgravninger ianledning Vand-, Gas- eller Telegraf-
ledninger. Ved saavidt mig hekjendt næsten alle andre Centralanlæg i
Tyskland er Kablerne beskyttede enten ved Nedlægning i Jernrender —
hvad der imidlertid falder meget kostbart — eller ved, at der over Kablerne
lægges et Lag Mursten, hvis Tilstedeværelse varsler Arbeideren om at være
forsigtig. Og paa samme Tid som Leverandøren af Berlinerkablerne paastaar,
at Uheldene maa være fremkommet ved ydre Beskadigelse, saa er det ved de
anstillede Undersøgelser bevist, at dette faktisk har været Tilfældet ved mindst
et af de fem Uheld. Endvidere forekommer det mig ikke usandsynlig, at Kab-
lerne kan have været udsat for en for stærk Ophedning paa Grund af Man-
gelen paa Sikkerhedsstykker, og at derved Isolation og Blybelæg har taget
Skade. Endelig er de af Firmaet Siemens & Halske til Berlin leverede Kabler
efter mit Skjøn ikke saa godt konstruerede som de ved de fleste andre Cen-
tralanlæg anvendte Kabler. Saaledes har de af Felten & Guilleaume til
Anlæggene i Hamburg, Lubeck og Barmen leverede Kabler ikke alene en om
Kobberkjernen anbragt Isolation, der formentlig er holdbai’ere, men denne Iso-