Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

16 Til Gadebelysning havde Kommunen forsøgsvis anvendt nogle Buelamper, og det var Tanken efterhaanden at indføre saadan Belysning i de Gader, hvor Huseierne var villige til at yde et passende Tilskud til de aarlige Drifts- omkostninger herved. Hvad der specielt er at mærke ved dette Anlæg, er Anvendelsen af et Akkumulatorbatteri som Opsamlerreservoir, en meget gammel Ide, som her for første Gang, i hvert Fald i Tyskland, er kommet til regelmæssig praktisk Anvendelse. Benyttelsen af Akkumulatorerne foregaar paa den Maade, at Maskine- riet holdes i Drift 5 å 6 Timer i Døgnet, i hvilken Tid Strømmen fra Dyna- moerne dels gaar direkte til Ledningsnettet, dels, forsaavidt Strømforbruget ikke er stort, ogsaa til Akkumulatorerne. Naar Strømforbruget ude i Led- ningsnettet er større, end Maskinerne kan levere, tages Akkumulatorerne ogsaa til Hjælp for Forsyningen til Ledningsnettet, ligesom Akkumulatorerne i den Tid af Døgnet, da Maskineriet ikke holdes i Drift, er alene om at forsyne dette med den nødvendige Elektricitet. Man opnaar altsaa herved: 1) at kunne hjælpe sig med et mindre Maskineri i Centralstationen, end Maximumsforbruget ellers vilde kræve, 2) at kunne levere Belysning i det hele Døgn, paa samme Tid som man kun behøver at holde Maskineriet i Drift i 5 å6 Timer i Døgnet, hvor- ved der altsaa spares Betjening, 3) at Maskineriets Nytteeffekt bedre udnyttes, fordi dets fulde Kraft bliver benyttet i den Tid, det holdes i Drift. Da Akkumulatorerne nu er saa forbedrede, at der ikke længere ved deres Benyttelse hefter tekniske Ufuldkommenheder, der kan virke forstyrrende for Driften, er Spørgsmaalet om Hensigtsmæssigheden af deres Anvendelse væsentlig afhængig af de økonomiske Resultater, og der bliver derfor imod ovennævnte Fordele at opstille: 1) Omkostningerne ved deres Vedligehold. 2) Forrentning og Amortisation af Anlægskapitalen. 3) Krafttabet ved Strømmens Gjennemgang gjennem Akkumulatorerne. Det har desværre været mig umuligt at erhverve nogensomhelst regn- skabsmæssige Opgaver fra Driften, hvoraf man kunde drage sikre Slutninger om disse Forholde, udtrykte i Tal. Delvis kan man dog drage Slutninger af den ianledning Akkumulatorerne afsluttede Overenskomst mellem Kommunen, og Firmaet Schuckert. Denne gaar nemlig ud paa: a) i de tre første Driftsaar at overtage Pasningen og Vedligeholdet af Akkumulatorerne for en aarlig Sum afRM. 1460 (ca. 3% % af Anlægs- kapitalen), b) for de følgende 7 Aar garanterer Firmaet, at Vedligeholdet ikke skal koste pr. Aar over 7J/2 °/0 af Anlægs værdien, c) Tabet garanteres ikke at overskride 30 °/0. Til andre Byer skal Firmaet have garanteret, at Pasning og Vedlige- hold ikke skulle overskride 6 °/0 af Anlægsværdien, med en Garantitid af 10 Aar. I Forhold til, hvad man tidligere har opnaaet med andre Akkumula- torer, tyder disse Kontrakter paa overordentlige Fremskridt med Hensyn til Akkumulatorernes Varighed, og det synes meget sandsynligt, at clet ved mindre Anlæg maa svare Regning at anvende dem. Paa den anden Side bevirker Tabet i Akkumulatorerne (30 pCt), at Fordelene ikke kan blive saa store, som man ved første Øiekast vil være tilbøielig til at anslaa dem til. Angaaende Akkumulatorernes Konstruktion skal jeg nævne, at den større Varighed, i hvert Fald for en Del, er opnaaet ved at give dem en større Vægt i Forhold til Magazineringsevnen. Hvert Element er indesluttet i Glaskar af knap ’/2 m- Høide og Længde samt ca. 0,4 m. Bredde og veier ca. 16u Kg. Med denne Vægt kan hver Akkumulator optage Elektricitet for- ca.