Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

17 500 Ampéretimer. Det samlede Batteri, bestaaende af 264 Celler delt i 4 Lækker kan derfor bringe 2000 Lamper til at lyse i ca to Timer uden Maskineriets Hjælp, eller, hvad der altsaa bliver det samme, 200 Lamper i 20 Timer. Forholdsvis til samme Capacitet veier de mest bekjendte engelske Akku- mulatorer kun omtrent Halvdelen- Ved selve Opstillingen af Akkumulatorerne er der anvendt stor Omhyggelighed for at undgaa Afledning til Jord eller Overledning imellem Akkumulatorerne indbyrdes. Saaledes er de Trærammer, hvorpaa de hviler, anbragte paa Glaspuder, der atter hviler i med Olie fyldte Glasskaale. Reguleringen af Spændingen ved Ladningen og Udladningen af Akku- mulatorerne sker simpelthen ved Ind- eller Udschaltning af et større eller mindre Antal af Elementer. Disse har nemlig, alt eftersom de er nylig ladede eller udladede, en Spænding varierende mellem 1,8 og 2,2 Volt, Det er Tanken, naar man har vundet længere Erfaringer om Akkumu- latorernes Anvendelighed, at belyse de fjernere liggende Bydele, som man med Edisons Treleclersystem ikke kan naa, ved Hjælp af Akkumulatorstationer, der for- synes med Elektricitet fra Hovedstationen ved Hjælp af Strømme af høi Spænding. Elektriske Centralanlæg eller Forhandlinger om saadanne i andre tyske Byer. Angaaende de øvrige i Tyskland udførte Centralanlæg kan jeg ikke meddele nogen paalidelig Statistik og heller ikke om noget enkelt af dem samlede Oplysninger, der har særskilt Interesse i teknisk eller finantsiel Hen- seende. Da jeg imidlertid, dels gjennem Tidsskrifter, dels paa anden Maade har kunnet samle flere Oplysninger om Centralanlæggene i Tyskland end i noget andet enkelt Land, kan det maaske have sin Interesse, at jeg med- deler et Uddrag af disse for derved bedre at kunne give et samlet Indtryk af, hvor langt man er kommet med de elektriske Centralanlæg. I Hamburg blev der, som omtalt i min forrige Indberetning i 1887, udført et Centralbelysningsanlæg paa ca. 5000 Lamper for Frihavnsterritoriet, og desuden havde Stadens Senat under Overveielse at anlægge en Centralstation for den indre Del af Hamburg. Til det sidste Anlæg blev i December 1887 af Senatet givet en Bevilgning paa 1 Million RM. og derefter indbudt til konkurrancemæssige Anbud paa et Anlæg for ca. 10 000 Lamper. Det skulde beregnes alternativt for Edisons To- eller Treledersystem, og Anbudene skulde omfatte saavel det samlede Anlæg som ogsaa de enkelte Dele hver for sig. Resultatet blev, at den elektriske Del af Anlægget overdroges Firmaet Schuckert for en Sum af RM. 528 000, og at der valgtes Toledersystemet, medens Damp- maskiner, Kj edler m. m. overdroges til Specialfirmaer. En. mindre Del af Anlægget toges i Brug de sidste Dage af December 1888, og det har siden den Tid været i stadig Udvidelse, saaledes at der i September dette Aar var ca. 10 000 Lamper i Brug. Maskinafdelingen er anbragt i en ældre Byen tilhø- rende Bygning, der har været benyttet til Mølledrift, og det hidtil anbragte Maskineri optager kun den ene Halvdel, saaat Stationen vil kunne udvides til det dobbelte af dens nuværende Størrelse. Da der var anmeldt langt flere Lyskonsumenter, end man hidindtil har kunnet tilfredsstille, antog man, at Anlægget inden ikke lang Tid vilde omfatte 20 000 Lamper. Aarsagen til, at man for et saa stort Anlæg har kunnet vælge Tolecler- systemet, ligger i, at Lysdistriktet er usædvanlig koncentreret. Der skal nem- lig fra Stationen, der ligger i Kvartalet mellem Jungfernstieg og Poststrasse, kun leveres Lys til den Del af Hamburg, der ligger mellem Alsterbassinet og Freihafen, udgj ørende et Areal af ca. 800 000 m.2 og med de allerfleste Lamper samlede inden 500 å, 600 m. Afstand. Ved de relativt korte Længder, som de allerfleste Tilførselskabler under disse Omstændigheder faar, har formentlig Toledersystemet stillet sig lige fordelagtigt som Treledersystemet. 3