Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania
Forfatter: Knud Bryn
År: 1890
Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri
Sted: Christiania
Sider: 48
UDK: 621.321
Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.
Med 5 lithograferede Plancher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
500 Ampéretimer. Det samlede Batteri, bestaaende af 264 Celler delt i 4 Lækker
kan derfor bringe 2000 Lamper til at lyse i ca to Timer uden Maskineriets
Hjælp, eller, hvad der altsaa bliver det samme, 200 Lamper i 20 Timer.
Forholdsvis til samme Capacitet veier de mest bekjendte engelske Akku-
mulatorer kun omtrent Halvdelen- Ved selve Opstillingen af Akkumulatorerne
er der anvendt stor Omhyggelighed for at undgaa Afledning til Jord eller
Overledning imellem Akkumulatorerne indbyrdes. Saaledes er de Trærammer,
hvorpaa de hviler, anbragte paa Glaspuder, der atter hviler i med Olie fyldte
Glasskaale.
Reguleringen af Spændingen ved Ladningen og Udladningen af Akku-
mulatorerne sker simpelthen ved Ind- eller Udschaltning af et større eller
mindre Antal af Elementer. Disse har nemlig, alt eftersom de er nylig ladede
eller udladede, en Spænding varierende mellem 1,8 og 2,2 Volt,
Det er Tanken, naar man har vundet længere Erfaringer om Akkumu-
latorernes Anvendelighed, at belyse de fjernere liggende Bydele, som man med
Edisons Treleclersystem ikke kan naa, ved Hjælp af Akkumulatorstationer, der for-
synes med Elektricitet fra Hovedstationen ved Hjælp af Strømme af høi Spænding.
Elektriske Centralanlæg eller Forhandlinger om saadanne
i andre tyske Byer.
Angaaende de øvrige i Tyskland udførte Centralanlæg kan jeg ikke
meddele nogen paalidelig Statistik og heller ikke om noget enkelt af dem
samlede Oplysninger, der har særskilt Interesse i teknisk eller finantsiel Hen-
seende. Da jeg imidlertid, dels gjennem Tidsskrifter, dels paa anden Maade
har kunnet samle flere Oplysninger om Centralanlæggene i Tyskland end i
noget andet enkelt Land, kan det maaske have sin Interesse, at jeg med-
deler et Uddrag af disse for derved bedre at kunne give et samlet Indtryk af,
hvor langt man er kommet med de elektriske Centralanlæg.
I Hamburg blev der, som omtalt i min forrige Indberetning i 1887,
udført et Centralbelysningsanlæg paa ca. 5000 Lamper for Frihavnsterritoriet,
og desuden havde Stadens Senat under Overveielse at anlægge en Centralstation
for den indre Del af Hamburg. Til det sidste Anlæg blev i December 1887
af Senatet givet en Bevilgning paa 1 Million RM. og derefter indbudt til
konkurrancemæssige Anbud paa et Anlæg for ca. 10 000 Lamper. Det skulde
beregnes alternativt for Edisons To- eller Treledersystem, og Anbudene skulde
omfatte saavel det samlede Anlæg som ogsaa de enkelte Dele hver for sig.
Resultatet blev, at den elektriske Del af Anlægget overdroges Firmaet Schuckert
for en Sum af RM. 528 000, og at der valgtes Toledersystemet, medens Damp-
maskiner, Kj edler m. m. overdroges til Specialfirmaer. En. mindre Del af
Anlægget toges i Brug de sidste Dage af December 1888, og det har siden
den Tid været i stadig Udvidelse, saaledes at der i September dette Aar var ca.
10 000 Lamper i Brug. Maskinafdelingen er anbragt i en ældre Byen tilhø-
rende Bygning, der har været benyttet til Mølledrift, og det hidtil anbragte
Maskineri optager kun den ene Halvdel, saaat Stationen vil kunne udvides til
det dobbelte af dens nuværende Størrelse. Da der var anmeldt langt flere
Lyskonsumenter, end man hidindtil har kunnet tilfredsstille, antog man, at
Anlægget inden ikke lang Tid vilde omfatte 20 000 Lamper.
Aarsagen til, at man for et saa stort Anlæg har kunnet vælge Tolecler-
systemet, ligger i, at Lysdistriktet er usædvanlig koncentreret. Der skal nem-
lig fra Stationen, der ligger i Kvartalet mellem Jungfernstieg og Poststrasse,
kun leveres Lys til den Del af Hamburg, der ligger mellem Alsterbassinet og
Freihafen, udgj ørende et Areal af ca. 800 000 m.2 og med de allerfleste Lamper
samlede inden 500 å, 600 m. Afstand. Ved de relativt korte Længder, som
de allerfleste Tilførselskabler under disse Omstændigheder faar, har formentlig
Toledersystemet stillet sig lige fordelagtigt som Treledersystemet.
3