Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

Forfatter: Knud Bryn

År: 1890

Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri

Sted: Christiania

Sider: 48

UDK: 621.321

Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.

Med 5 lithograferede Plancher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
21 er mere end ca. det dobbelte af Gjeunemsnitsforbruget for det hele Døgn. Det langt større Forbrug den 1ste November er foranlediget af stærkt taaget Veir. Noget Driftsregnskab har jeg ikke havt Anledning til at studere. At imidlertid Forholdene er meget gunstige for elektrisk Centralbelysning, kan man slutte sig til foruden af ovennævnte Forhold ved Lysforbruget ogsaa derfra, at de ca 35 000 Lamper er fordelte paa kun ca. 300 Konsumenter, altsaa et gjennemsnitlig Antal Lamper pr Konsument af 115. Leieafgiften for Lys er omtrent den samme som almindelig i Tyskland, idet der nemlig betales ca. 2’/4 Øre pr. 10 Lys’s, hvad der tilsvarer ca. 372 Øre pr. 16 Lys’s Lampe. Rigtignok maa enhver Konsument betale som Minimum 20 pr. Aar. Saavidtjeg liar kunnet erfare, har den fra Stationen leverede elektriske Belysning i de sidste Aar, trods at Maskineriet maa siges at være overan- strængt, været fuldt tilfredsstillende for Konsumenterne. Jeg har omtalt Anlægget saavidt omstændelig, fordi det, med Undtagelse af Centralstationen, forøvrigt vil komme til at udgjøre en Del af det projekterede store Anlæg. Kompaniet, der har sat sig til Maal at oplyse den største Del af City med elektrisk Lys, tog nemlig strax, efteråt Grosvenorstationen var ombygget, og Systemet havde vist sig heldigt, fat paa Planer for betydelige Udvidelser, hvorved man kom til det Resultat, at den nuværende Station i Grosvenor burde helt sløifes, og i dens Sted bygges en langt større Station, hvor man fra først af kunde indrette alt hensigtsmæssigt. Da imidlertid baade Tomterne er overordentlig kostbare i denne Del af London, og desuden Transporten af de betydelige Kvanta Kul vilde falde betydelig billigere i Bydele længere nede ved Themsen, fandt man det lien- sigtssvarende at lægge Centralstationen i Deptford i ca. 7 Km. Afstand fra Centrum af Lysdistriktet. Til Overførsel af Elektricitet for 2 Millioner Lamper i en Afstand af 7 Km. vil imidlertid selv Strømme af 2500 Volt Spænding kræve alt for store Kabler, hvorfor man har maattet gaa endnu videre med Spændingen, nemlig til 10 000 Volt. Denne Spænding benyttes da fra Cen- tralstationen i Deptford til et Centralpunkt i Lysdistriktet, livor Strømmen ved Transformatorer omsættes til den Spænding af 2500 Volt, som nu leveres fra Grosvenor; fra dette Centralpunkt gaar der altsaa Kabler ud i forskjellige Retninger paa samme Maade som fra Grosvenoranlægget hen til de egentlige Fordelingspunkter, hvor Strømmene af 2500 Volt Spænding atter omsættes til den Spænding af dels 110 dels 50 å 60 Volt, som benyttes til Lamperne. En schematisk Fremstilling af Systemet finder man i Fig 10 Blad V. Centralstationen er anlagt paa en Tomt lige ved Themsen, saaledes at Kullene kunne føres paa Skinnegange direkte til Kjedelrummene eller eventuelt Kullagrene. Den til Dato færdige Del af Bygningen er 60 m. bred, 64 m. lang og lidt over 30 m. høi. En Trediedel af dette Rum er ved en Skillevæg afdelt til Kjedelrum, hvori for Tiden er opsat 18 Stk. Røikjedler af Babcock & Wilcox’s System. Med de under Montering værende 6 andre Rør- kjecller er 1ste Etage af Kjedelrummet optaget, og ved den næste Udvidelse skal 24 lignende Kjedler anbringes i en Etage over de første. Over disse igjen skal der anlægges et Kullager, hvorfra Kullene i Rørschakter kan slippes ned foran hver Kjedel. De to lidt over 40 m. høie Piber har indvendige Dimen- sioner af ca. 7’/3 m. X 5 Vs m. og er ved Mellemvægge delt i 4 Dele, hvoraf hver staar i Forbindelse med 6. eventuelt senere med 12 Kjedler. Der bruges „forced draft“. I Maskinlokalet, der altsaa optager de gjenværende % af Bygningen, og som danner et eneste Rum helt til det ca. 100 Fod høit liggende Loft, er der for Tiden opstillet to Dampmaskiner med tilhørende Vexelstrømdynamoer, hver paa 1500 Hestekræfter. Disse to Sæt Maskiner er forholdsvis smaa til de 4 Sæt Maskiner, der skal opstilles i det samme Lokale, og hvoraf de to er mider Arbeide; disse er nemlig hver paa 10000 Hestekræfter.