Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

Forfatter: Knud Bryn

År: 1890

Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri

Sted: Christiania

Sider: 48

UDK: 621.321

Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.

Med 5 lithograferede Plancher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
28 Lyskonsumtionen. Naar jeg i foregaaende har talt om Antallet Lampetimer, saa vil det være forstaaet, at der herved har været ment det Antal Timer, hvori gjen- nemsnitlig hver Lampe har været benyttet i Løbet af Aaret, saalecles at man altsaa finder dette Tal ved at dividere Summen af Antallet Lamper, der har brændt i hver Time i Aaret, med Antallet af alle indstallerede Lamper. Erfa- ringerne fra de forskjellige Byer viser, som det vil sees af efterstaaende Op- gaver, temmelig forskjellige Tal herfor, idet der har været Lampetimer gjennemsnitlig i Aaret. pr. Dag. i Liibeck . . 560 1,53 første Driftsaar. i Elberfeld . 660 1,81 do. do. i Berlin. . . 1314* 3,6 i London . . 1215 3,3 i Boston . . ca. 950 ca. 2,6 i New-York . 1510 4,14 Jeg er ikke i Besiddelse af nøiagtige Opgaver fra andre Anlæg, men da man i Tyskland i Regelen udfører Beregninger af Driftsoverslag med 700 til 900 Lampetimer, har man formentlig Erfaringer fra middels store Byer for en saadan Lyskonsumtion. De lave Tal for Liibeck og Elberfeld skriver sig sandsynligvis væsentligst derfra, at det elektriske Lys i det første Driftsaar har fundet Anvendelse næsten udelukkende til Butikbelysning og derfor, som det vil sees af de gra- fiske Fremstillinger af Strømforbruget Blad I, II og III, næsten kun benyttes i Tidsrummet fra Mørkets Indtræden til 8 å 9 Tiden om Aftenen. Det er vel derfor sandsynligt, at Forholdet vil blive noget forbedret, efterhaanden som Lyset finder mere udstrakt og alsidig Anvendelse, end Tilfældet har været i 1ste Driftsaar. De meget høie Tal fra New-York, London og Berlin skriver sig for de to førstnævnte Steders vedkommende væsentlig fra den Omstændighed, at der i disse Byer, specielt i New-York, findes saa mange Kontorer, der selv midt paa Dagen har utilstrækkelig Dagslys og derfor maa have kunstig Belys- ning, og for Londons og maaske især Berlins vedkommende fra den store Mængde Theatre, Restauranter og Klubber, der benytter Lyset til langt paa Nat. Af Midler til at bøde paa uheldige Forholde med Hensyn til Lyskon- sumtionen har man Stipuleringen af Betalingsvilkaarene, saaledes at der betales en relativt høiere Afgift for de Lamper, der benyttes et lidet Antal Timer i Aaret, end for de, der benyttes meget, hvorved man i Regelen vil opnaa, at det elektriske Lys ikke benyttes, hvor man kun har Brug for Lys *) Opgaven — meddelt af Direktøren for Lysanlægget i Lubeck— stemmer ikkj med en fra anden Haand erhvervet Opgave. Selskabet selv har ikke meddelt nøiagtig Opgave.