Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania
Forfatter: Knud Bryn
År: 1890
Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri
Sted: Christiania
Sider: 48
UDK: 621.321
Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.
Med 5 lithograferede Plancher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Lyskonsumtionen.
Naar jeg i foregaaende har talt om Antallet Lampetimer, saa vil det
være forstaaet, at der herved har været ment det Antal Timer, hvori gjen-
nemsnitlig hver Lampe har været benyttet i Løbet af Aaret, saalecles at man
altsaa finder dette Tal ved at dividere Summen af Antallet Lamper, der har
brændt i hver Time i Aaret, med Antallet af alle indstallerede Lamper. Erfa-
ringerne fra de forskjellige Byer viser, som det vil sees af efterstaaende Op-
gaver, temmelig forskjellige Tal herfor, idet der har været
Lampetimer gjennemsnitlig
i Aaret. pr. Dag.
i Liibeck . . 560 1,53 første Driftsaar.
i Elberfeld . 660 1,81 do. do.
i Berlin. . . 1314* 3,6
i London . . 1215 3,3
i Boston . . ca. 950 ca. 2,6
i New-York . 1510 4,14
Jeg er ikke i Besiddelse af nøiagtige Opgaver fra andre Anlæg, men
da man i Tyskland i Regelen udfører Beregninger af Driftsoverslag med 700
til 900 Lampetimer, har man formentlig Erfaringer fra middels store Byer for
en saadan Lyskonsumtion.
De lave Tal for Liibeck og Elberfeld skriver sig sandsynligvis væsentligst
derfra, at det elektriske Lys i det første Driftsaar har fundet Anvendelse
næsten udelukkende til Butikbelysning og derfor, som det vil sees af de gra-
fiske Fremstillinger af Strømforbruget Blad I, II og III, næsten kun benyttes i
Tidsrummet fra Mørkets Indtræden til 8 å 9 Tiden om Aftenen. Det er vel
derfor sandsynligt, at Forholdet vil blive noget forbedret, efterhaanden som
Lyset finder mere udstrakt og alsidig Anvendelse, end Tilfældet har været i
1ste Driftsaar.
De meget høie Tal fra New-York, London og Berlin skriver sig for
de to førstnævnte Steders vedkommende væsentlig fra den Omstændighed, at
der i disse Byer, specielt i New-York, findes saa mange Kontorer, der selv
midt paa Dagen har utilstrækkelig Dagslys og derfor maa have kunstig Belys-
ning, og for Londons og maaske især Berlins vedkommende fra den store
Mængde Theatre, Restauranter og Klubber, der benytter Lyset til langt
paa Nat.
Af Midler til at bøde paa uheldige Forholde med Hensyn til Lyskon-
sumtionen har man Stipuleringen af Betalingsvilkaarene, saaledes at der
betales en relativt høiere Afgift for de Lamper, der benyttes et lidet Antal
Timer i Aaret, end for de, der benyttes meget, hvorved man i Regelen vil
opnaa, at det elektriske Lys ikke benyttes, hvor man kun har Brug for Lys
*) Opgaven — meddelt af Direktøren for Lysanlægget i Lubeck— stemmer ikkj med
en fra anden Haand erhvervet Opgave. Selskabet selv har ikke meddelt nøiagtig
Opgave.