Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

29 kortere Tid af A aret. Saafremt man vilde ordne Betalingsvilkaarene nøiagtig efter de samme Betingelser, der har Indflydelse paa Produktionsprisen, hvad der vistnok fra et theoretisk Standpunkt vilde være rigtigt, maatte der som fast Afgift pr. Lampe, uanseet hvor meget eller lidet den benyttes, betales, hvad Forrentning og Amortisation udgjør pr- Lampe og dernæst som Tillæg pi. Lampetime et Beløb, tilsvarende hvad de øvrige Driftsudgifter udgjør. Exem- pelvis vilde ved et 5000 Lampers Anlæg, hvor Anlægskapitalen pr. Lampe udgjør 100 Kr. og Gjennemsnitsantallet af Lampetimer pr. Aar 700, den faste Afgift blive 12 % af 100 eller 12 Kr. pr. Aar og Tillægget pr. Time 1,8 Øre, forat Salgsprisen skulde dække Produktionsprisen. En saadan Betalingsmaade vilde selvfølgelig fuldstændig udelukke Benyttelsen af det elektriske Lys paa Steder, hvor man kun har Brug for Lyset meget kort lid af Aaret. Hvor man har stipuleret en fast Afgift foruden Tillæg pr. Lampetime, har man dog ikke gaaet saa høit op med denne som til det, Forrentning og Amortisation af Anlægskapitalen vilde tilsvare, men man har valgt en Micldel- vei, fordi man ellers vilde udelukke det elektriske Lys’s Anvendelse i altfor mange Tilfælde. Derimod tilsvarer ovennævnte Betalingsprincip fuldstændig det, som er befulgt der, hvor man har sat en fast Afgift pr. Aar for Tilladelse til at benytte Lyset indtil et vist Klokkeslet hver Aften. Det vil ogsaa af Tabellerne over Produktionspriserne tydelig fiemgaa, at Principet for Rabatgivning, naar denne skal være i Overensstemmelse med, hvad der har Indflydelse paa Produktionsomkostningerne, maa være, atRabaten givesi Forhold til, hvor lang Tid gjennemsnitlig hver Lampe benyttes i Aaret, og ikke i Forhold til, hvor mange Lamper en Konsument indstallerer. Af andre Midler til at bøde paa et uheldigt Forhold ved Lyskonsum- tionen har man det at udleie Elektricitet til Drift af Motorer for Smaaindu- strien. Da en Motor, som benyttes 8 å 10 Timer i Døgnet hele Aaret rundt, opnaar en Brugstid af ca. 3000 Timer, vil det af Tabellerne over Produktions- prisen fremgaa, at man til Motorer kan levere Strøm til en langt billigere Prjs end til Lys. Indskrænker man Retten til at benytte Motorerne til den Tid, da Centralstationens Effektivitet ikke er fuldt udnyttet, vil endog en Pris, der overstiger Tillægsudgifterne til Kul. Vand og Smurning — altsaa ca. 0,6 Øre pr. Lampetime — eller ca- 10 Øre pr. Hestekraft (leveret hos Konsumen- ten), være tilstrækkelig lønnende. Indskrænkningen i Brugsretten vilde ved en Lyskonsumtion som Liibecks kun gjælde Maanederne November, December og Januar fra Kl. 4 å 5 af om Eftermiddagen og ud over Aftenen, hvilket vil fremgaa af de grafiske Fremstillinger i Blad I og II. Ogsaa til Drift af elektriske Sporveie, specielt til Ladning af Akkumu- latorer for saadanne, vil der af samme Grund med Fordel kunne leveres Strøm til meget billigere Priser end til Lys. Anlægsomkostningernes Indflydelse paa Produktionsprisen er forsaavidt af endnu større Betydning, fordi den Del af disse, der hidrører fra Ledningsnettet, i et stort Antal Til- fælde løber op til saa store Summer, at Muligheden af Drift af elektrisk Belysning med Fordel er aldeles udelukket. Den Del af Anlægsomkostningerne, der hidrører fra Tomt og Byg- ninger, varierer saa overordentlig med de lokale Forholde, saa det er van- skeligt at sætte den i noget bestemt Forhold til Anlæggets Størrelse. Af de meddelte Opgaver vil det imidlertid sees, at de ved en Flerhed af Anlæg har udgjort fra 15 til 40 Kr. pr. indstalleret Lampe. Derimod vil man finde, at Omkostningerne til selve Centralstationsanlægget forøvrigt, altsaa om- fattende Kjedler, Dampmaskiner, Dynamoer, elektriske Apparater og alt Tilbe- hør, som oftest udgjør fra 30 til 35 Kr. pr. Lampe; ved meget store Anlæg