Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

 30 kan de gaa ned til 25 Kr. og ved smaa Anlæg op til 50 Kr. pr. Lampe, hvilket selvfølgelig hidrører fra, at store Maskiner er relativt billigere end smaa, og at der til en stor Centralstation behøves forholdsvis mindre Reserve end til en liden. Et andet Moment, der ogsaa har Indflydelse paa Anlægsomkostningerne, er Størrelsen af det absolute Maximumkonsum, efter hvilket jo Stationens Effektivitet maa beregnes. -Medens Liibeck, som det vil sees af de grafiske Fremstillinger af Strømforbruget i Blad I og II, kun havde 60% af samtlige ind- stallerede Lamper samtidig brændende den 22cle December, saa havde det i Elberfeld vist sig at kunne gaa op til 82 °/0. Denne Difference betinger altsaa Nødvendigheden af et relativt ca. 30 °/0 større Maskineri i Forhold til Lampe- antallet for Elberfeld end for Liibeck. Paalidelige Opgaver over Maximum- forbrugets Forhold til Lampeantallet ved andre Anlæg er jeg ikke i Besiddelse af; men det er almindeligt at beregne Maskineriet for et Maximumantal sam- tidig brændende Lamper af 80 % af c^e indstallerede. Et Middel til at reducere denne Del af Anlægsomkostningerne har man i Anvendelsen af Akkumulatorer som Reservoirer, saaledes som skeet i Barmen. Det vil af Blad 1, hvori Maximalstrømforbruget for Liibeck den 22de December er indtegnet, sees, at man der til et Maximumforbrug af 925 Amperes Kl. 6% om Aftenen har havt et Gjennemsnitsforbrug i det hele Døgn af kun 285 Ampéres pr. Time eller kun 31 °/0. Saafremt Akkumulatorerne kunde afgive lige meget Elektricitet, som de modtager, vilde man derfor kunne indrette sit Maskineri nøiagtig for Gjennemsnitsforbruget og holde dette Ma- skineri i fuld Drift det hele Døgn, saaledes at Akkumulatorerne i Tiden fra 7 Morgen til 3 Efterm. og fra 1072 Aften til næste Morgen havde at optage den overflødige Elektricitet, medens cle i Tiden fra 3 Efterm. til 10V3 Aften vilde have at afgive Elektricitet i det Forhold, som Maskineriet ikke vilde være fyldestgjørende. Imidlertid tabes der ved Ladningen og Udladningen mere eller mindre Elektricitet, alt efter de forskjellige Slags Akkumulatorer og efter Maaden, hvorpaa cle benyttes, ligesom det i de fleste Tilfælde vistnok vil findes lønnende at indstille Driften for en Del af Natten, da Lønningerne er saa meget høiere og istedet herfor benytte noget større Maskineri i den gjenvæ- rende Del af Døgnet. Under alle Omstændigheder vil man dog paa denne Maade kunne indskrænke Maskineriets Størrelse i betragtelig Grad, men da Omkostningerne ve.d Akkumulatorernes Anskaffelse og Vedligeholdelse kommer til som et Tillæg, afhænger Spørgsmaalet om, hvilken Fordel der er forbundet med denne Driftsmaade, aldeles af Akkumulatorernes Pris, Varighed og Nytteeffekt. Den tredie Del af Anlægsomkostningerne nemlig Kabelnettets Kostende kan ikke ansættes til nogen Gjennemsnitspris pr. Lampe, da Om- kostningerne ikke er saameget afhængige af Antallet Lamper, som af hvor tæt Lamperne er fordelte i Lysdistriktet og af Afstanden fra Centralstationen til Lamperne. Da det er i Kabelnettets Kostende, at det egentlige Kjernepunkt ligger med Hensyn til Afgjørelsen af saavel, hvilket System der er det mest økono- miske, som om overhovedet elektrisk Belysning kan være lønnende, skal jeg søge saavidt nøiagtig som mulig at paavise, hvad Kabelnettets Kostende er afhængig af. Jeg gaar ved efterstaaende Beregninger ud fra, at der benyttes Kabler efter det i Tyskland nu almindeligst brugte System, nemlig med dobbelt Blybelæg og Jernbaandsarmatur, samt Nedlægning 1 m. dybt med et Mur- stenslag over som beskyttende Dække. Et fuldstændigt Kabelnet efter Edisons Treled ersystem bestaar af to forskjellige af hinanden uafhængige Dele, der har hver sin Funktion, og hvis Indflydelse paa Anlægsomkostningerne er afhængig af aldeles forskjellige Momenter. Det er for det første Nettet af Fordelingsledninger, fra hvilke