Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

39 andre Systemer, vil den Størrelse af Belysningsfeltet, hvorved Omkostningerne stiller sig omtrent lige, udvides med et par Hundrede Meter. Dernæst vil det sees, at Femledersystemet paa Afstande lige op til mellem 2000 og 3 OOu m. samt Transformatorsystemet endog op til 4 000 m. ikke har høiere Anlægsomkostninger, end at elektrisk Belysning under ellers gunstige Omstændigheder vil kunne drives med Fordel. Hovedresultatet af disse Betragtninger kan jeg resumere i: 1) at Edisons Treledersystem er Femleder- og Transformatorsystemerne i økonomisk Henseende overlegent der, hvor Lampeantallet pr. Flacleenhed er tilstrækkelig stort til, at der inden 1 100 å 1 300 m. Radius eller inden flere enkelte Distrikter med disse Radier kan samles tilstrækkelig stort Antal Lamper for Drift af Centralanlæg. 2) At det omvendte er Tilfældet, hvor Lamperne er saa spredte ud over store Arealer, at man maa gaa til større end ovennævnte Radier for at faa Lysdistrikter med tilstrækkelig stort Antal Lamper til Drift af Centralanlæg. 3) At Transformatorsystemerne er de eneste anvendelige — muligens ved Siden af Akkumulatorsystemer med høi Spænding —, hvor man maa gaa til Radier af 3 000 å 4 000 m. for at faa et Lysdistrikt med til- strækkelig stort Antal Lamper, hvilket exempelvis vil være Tilfældet i Byer, hvor Lamperne findes fordelte i mange spredte Grupper, hvoraf hver enkelt er for liden til Drift af særskilt Station. Ene afgjørende for Valget mellem Systemer behøver selvfølgelig ikke det økonomiske Spørgsmaal at være. Der har specielt imod Transformatorsystemerne været fremført mange Indvendinger mod dets Hensigtsmæssighed, specielt at man ikke skulde kunne anvende Vexelstrømmene saa hensigtsmæssig til Drift af'Motorer for Smaaindustrien, heller ikke til elektrolytiske Øiemed, og endelig at der var for stor Fare forbundet med Anvendelsen af de høit spændte Strømme. Jeg kan ikke tillægge disse Indvendinger nogen Vægt, idet de senere Aars Fremskridt i Konstruktionen af Vexelstrømmotorer har bragt disse frem til omtrent samme Fuldkommenhed som de almindelige for ligerettede Strømme, og Umuligheden af at anvende Vexelstrømmene direkte til elektrolytiske Øiemed ikke har nogen Betydning, da denne Brug af de elektriske Strømme fra Cen- tralanlæggene under alle Omstændighedei vil blive forsvindende liden. Hvad angaar Faren, saa er det ganske vist saa, at de lavt spændte Strømme ved Treledersystemet frembyder absolut ingen Fare, medens de høit spændte Strømme ved Transformatorsystemerne kan virke dræbende, saafremt man kommer i direkte Berøring med disse. Men ligesaavel som Dampkj edler med høit Tryk kan konstrueres saavidt sikre mod Explosion, at de kan anbrin- ges uden nogen nævneværdig Risiko midt inde i de tættest bebyggede Bydele, ligesaavel maa de elektriske Ledninger kunne isoleres saa forsvarlig — de høit spændte Strømme ledes desuden ikke ind i Husene —, at Risikoen for Fare bliver forsvindende liden. Den store Mængde Ulykkestilfælde, foraarsaget ved høit spændte Strømme i de iimerikanske Byer, beviser i denne Henseende intet; thi Ledningerne for disse Strømme har her været ført paa Stolper i Gaderne paa en saa uforsvarlig Maade, at det meget mere maa vække For- undring, at ikke Ulykkestilfældene har været endnu flere. Ledningerne har nemlig for en stor Del været forsynet med en Isolation saa daarlig, at den efter i nogle Aar at have været udsat for Veirligets Indflydelse har været jevngod med ingen Isolation. Ligesaa uforsvarlig har Ophængningen været udført, og en større Del af Ulykkestilfældene er ogsaa foranlediget ved de paa Gaderne nedfaldte Ender af brudte Ledninger.