Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

formatorsystemerne modtaget saadanne Forbedringer, og jman har ved deres Drift høstet tilstrækkelige Erfaringer, til at man kan anse disse Systemer som fuldt berettigede ved Siden af Edisons, idet det ene eller det andet System byder den mest økonomiske Drift alt efter de lokale Forholde- Af min forrige Indberetning vil man endvidere have seet, at Systemer med Akkumulatorer indtil den Tid ikke havde fundet nogen Anvendelse, ihvor- vel man haabede, at de inden ikke lang Tid vilde blive saa forbedrede, at de kunde finde Anvendelse sammen med de Edisonske Systemer som Reservoirer i samme Øiemed. som Gasometrene ved Gasværkerne. Saadanne Forbedringer er i Virkeligheden allerede opnaaet, og Akkumulatorer er ved flere Stationer i Brug i nævnte Øiemed. Forbedringerne af disse Apparater har desuden med- ført, at der er bragt i Forslag at benytte Akkumulatorer som eget System i Forbindelse med ligerettede Strømme af høi Spænding og kombinerede med Transformatorer for saadanne Strømme. Endvidere har Forbedringerne mulig- gjort Anvendelsen af Flerledersystemer, saaledes er der allerede under Udfø- relse et Femledersystem. Af denne foreløbige Oversigt over Udviklingen i de to forløbne Aar vil man vistnok være tilbøielig til at drage den Slutning, at der specielt med Hensyn til Valg mellem Systemer skulde herske en end større Usikkerhed end tidligere. Det er dog efter min Opfatning forsaavidt ikke Tilfældet, som man nu med langt større Sikkerhed end tidligere kan paavise, at Edisons System under visse Betingelser er alle andre Systemer overlegent; hvor derimod disse Betingelser ikke er tilstede og derfor de øvrige Systemer enten konkurance- dygtige med eller endog overlegne Edisons, der vil der vistnok endnu være megen Tvivl tilstede om Valget mellem disse andre Systemer. For nærmere at kunne begrunde den Opfatning, som jeg ved Studiet af disse Forhold har erhvervet mig, skal jeg først give en Beskrivelse af An- lægs- og Driftsforholde ved forskjellige udførte Anlæg og derefter søge ved Beregninger at paavise, hvad det er, som betinger de forskjellige Systemers Fordele. Centralanlæggene i Berlin. Disse har siden Høsten 1887 været og er fremdeles under stadig og rask Udvidelse, idet man nu har i Drift ca. 6000 Hestekræfters Dampmaskiner med Dynamoer, hvorfra leveres Strøm til ca. 60000 i Forbindelse med Led- ningsnettet in dstallerede Lamper. Driften foregaar for Øieblikket fra Stationerne i Markgrafenstrasse, Friedrichstrasse og Mauerstrasse, og inden kort Tid vil endnu Stationerne i Spandauerstrasse og Schiffbauerdamm blive færdige til at tages i Brug. Der vil da staa ca. 9000 Hestekræfter til Disposition, og Sta- tionerne er beregnede til Udvidelse til Maximumseffektivitet af ca. 18,000 He- stekræfter, hvortil vil svare ca. 200,000 indstallerede Lamper, hvilket alt tæn- kes bragt i driftsmæssig Stand inden Udgangen af 1892. Fra disse Stationer tænkes der leveret elektrisk Lys til et Areal af ca. 5*/2 Kvadratkilometer. Som Gjennemsnitsstørrelse paa de fire Stationer*) kan man altsaa sætte 4500 Hestekræfter, 50,000 Lamper og et Belysningsareal af ca. 1.4 Kvadratkilometer, hvilket tilsvarer et cirkelformet Areal med Ra- dius ca- 900 Meter- Der vil herefter komme 1 Lampe paa ca. 27 m2. Da det for Tiden belyste Areal udgjør ca. 1.3 Kvadratkilometer, og der hertil le- veres ca. 60,000 Lamper, er det nuværende Forhold med Hensyn til Lampernes Tæthed ca. 1 Lampe pr. 21 m2. Hele Berlins Areal, fraregnet Forstæder og ikke bymæssig bebyggede Arealer i Udkanten, udgjør mellem 30 og 40 Kvadratkilometer, og Antallet af *) Den først anlagte Station i Friedrichstrasse vil i den nærmeste Fremtid blive ned- lagt, da Stationen er for liden til, at det lønner sig at holde den i Drift sammen med de nye større.