Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

4 hvor 2'sinh er Summen af sinusserne til alle de Højder, som Solen i de forskellige smaa Tidsenheder har mellem sin Op- og Nedgang. Ved Hjælp af denne Formel, kan W beregnes, udtrykt ved I, eller ved den Mængde Varme, som Solen i en Tidsenhed sender til en Fladeenhed af Jorden, naar Straalerne falde lodrette. Efterfølgende Tabel giver en Oversigt over den relative Fordeling af de Varmemængder, som Solen i et Døgn sender til Jorden ved Jævndøgns- og’ Solhvervstiderne. Forskellen mellem Bredde. 21 Marts. 21 Juni. 22 Septbr. 21 Decbr. største og mindste Bestr. + 90 . ... 0 . . . . 385 . . . . 0 . . . . — 385 80 . ... 56 . . . 379 . ... 55 . . . . — 379 70 . . . . 110 . . . . 362 . ... 108 . . . . — 362 60 . . . . 160 . . . . 350 . ... 158 . . . . 18 332 50 . . . . 206 . . . . 354 . ... 203 . . . . 63 291 40 . . . . 245 . . . . 355 . ... 242 . . . . 114 241 30 . . . . 278 . . . . 359 . ... 274 . . . . 167 192 20 . . . . 301 . . . . 355 . ... 297 . . . . 217 138 10 . . . . 316 . . . . 313 . ... 312 . . . . 262 54 0 . ... 320 .. . . 283 . ... 317 . . . . 302 17 — 10 . . . . 316 . . . . 246 . ... 312 . . . . 334 88 20 . . . . 301 . . . . 203 . ... 297 . . . . 358 155 30 . . . . 278 . . . . 156 . ... 274 . . . . 372 216 40 . . . . 245 . . . . 106 . ... 242 . . . . 379 273 50 . . . 206 . . . . 59 . ... 203 . . . . 378 319 60 . . . . 160 . . . . 17 . ... 158 . . . . 374 357 70 . . . . 110 . . . . — . ... 108 . . . . 387 387 80 ... 56 . . . . — . ... 55 . . . . 405 405 90 ... 0 . . . . — . ... 0 . . . . 412 412. Vi se af Tabellen, at Jordens Poler ved deres Midsommer modtage mere Varme end noget andet Sted paa Jorden, og at Solen den længste Dag sender mere Varme til Polerne, end den ved Jævndøgnstider sender til Ækvator, skønt den her kulminerer i Zenit. For at forstaa dette Resultat maa vi erindre, at Solen den længste Dag ved Polerne har en uforanderlig Højde paa 23^20 gennem