Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

6 Betegne vi nemlig med W og w, cle Varmemængder, som Solen i to lige store Tidsenheder sender til hele Jorden fra to forskellige Punkter af Ekliptika, og med R og r, Solens Afstande fra Jorden i disse Punkter, have vi: W _ r2 w “ R2’ idet vi vælge Tidsenhederne saa smaa, at R og r, kunne betragtes som konstante. Ere endvidere .Q og to de til disse Afstande svarende Vinkelhastigheder, have vi efter den anden Keplerske Lov: R2.Q = r2<o. Denne Ligning giver i Forbindelse med den fore- gaaende: W = '? W ro, Kalde vi de Tider, i hvilke Solen i de betragtede Punkter gjennemløber 1° af Ekliptika, T og t, haves: WT _ £T wt æt. Da vi nu kunne betragte Vinkelhastigheden som konstant i den Tid, da Solens Bredde voxer 1°, er .QT = wt = 1°, og følgelig WT = wt. Denne Ligning viser altsaa, at de Varmemængder, som Solen sender til Jorden, i den Tid Længden voxer 1°, er lige store. Som det let indses, følger af denne Ligning, at den Varmemængde, som Solen i en vis Tid sender til Jorden, er proportional med den Bue, som den i samme Tid beskriver paa Ekliptika. 8. Bestemmelsen af den Varmemængde, som Solen sender til Jorden. Den Mængde Varme, som Solen sender til Jorden, er bestemt af P o ui 11 e t, L a n g 1 e y,