Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

 3 beviste Malpighi ti Aar senere ved grundige anatomifte Undersøgelser. Hermed var det forste Skridt gjort til et nærmere Kjendskab til Tinterne, men det varede næsten hun- drede Aar, inden det næste gjordes. Dette blev gjort af de beromte Natursorflere Pallas og E. Gotze. I det alt flere Gange omtalte tapformige Vedhæng saae disse Forstere et Organ, som stemte overens med Bændelormenes saakaldte Hovedende. Allerede Malpighi havde eftervist, at denne Tap egentlig kun var cn hul Cylinder, som ved et forsigtigt Tryk kunde bringes til at krænge sig, og som endte med et lille rundagtigt Hoved. Dette Hoved havde nu ifølge de to nævnte Forsteres Undersøgelser ganske den samme Bygning som nogle Bændelormes (Taenia), hvilket er bestemt til at hæfte dem fast til Tarmenes Vægge. Det havde 4, omtrent lige langt fra hiuanden stauende, staalformige Sugestiver og midt imellem disse en Krands af klo- formigt krummede, kraftige Kroge. Paa Grund af denne Overensstemmelse erklærede begge Natursorflere Tinterne for Bændelormssormer, frembragte ved de ejendommelige Omgivelser. Tinterne (Taeniae visceles) traf man jo altid i faste, saakaldte parenkymatose Organer, der paa alle Sider gjorde Modstand, og derfor fik deres Legeme den runde Form, medens Bændelormene (Taeniae intestinales) med deres lange, leddede Krop altid beboede Tarmkanalen, hvis Form og Dannelse de paa en Maade gjenspejlede i deres egen Skikkelse. - At de hos Bændelormene i de sidste („modne") Led i saa store Masser ophobede og let efterviselige 1*