Rendyrket Gær Til Danske Frugtvine
Gærens indvinding, kultivering, mangfoldiggørelse og anvendelse

10 indeholder en stor Masse „vild Gær11, hovedsagelig stammende fra Bær og Frugter, — foruden at de indeholder et Utal af Bakterier af forskellig Art. Vil man nu til disse Vædsker sætte rendyrket Gær, for at omdanne Sukkeret til Alkohol og Kul- syre, — ja saa opnaar man ganske vist — NB. der- som man tilsætter en tilstrækkelig Mængde ren- dyrket Gær, — at denne er saadan i Overvægt, at den under Gæringen dominerer de „vilde11 Gær- arter, og giver Fabrikatet sit Præg, men den „vilde Gær11 er dog altid tilstede i saa stor Mængde, at den kan formere sig noget under Gæringen, og give Vinen eller Frugtvinen en Bismag, ikke at tale om at Bakterierne naturligvis ogsaa spiller en uhel- dig Rolle under hele Processen. Som før omtalt har man jo imidlertid i mange Aar alligevel kunnet lave gode Vine uden „ren- dyrket Gær11, men som ogsaa berørt har disse Vine nu engang for alle faaet deres Præg netop ved Gæringen med de blandede Gærarter som udvikler sig paa Druerne og paa Vinstokken. Og det samme er naturligvis Tilfældet med Frugtvinen. — Del- er dog ikke Spor af Tvivl om, at saavel Vin, som Frugtvin, der udelukkende génnemgæres med „ren Gær“, bliver et ganske anderledes fint, hold- bart og velsmagende Produkt. Men for at naa dette Maal, — for at blive istand til udelukkende at gennemgære Druemost, Bær- og Frugtmoste med „rendyrket Gær11, er det absolut nødvendigt at koge Mostene i længere Tid. - Dette lille Værk har nærmest Frugtvinen for Øje, og jeg skal udtale som min absolute Mening, at der aldrig naaes at faa virkelig ypperlig Frugtvin, før man griber til det Middel, at koge Mosten en