ForsideBøgerRendyrket Gær Til Danske …diggørelse og anvendelse

Rendyrket Gær Til Danske Frugtvine
Gærens indvinding, kultivering, mangfoldiggørelse og anvendelse

Forfatter: Eusebius Light

År: 1894

Forlag: Chr. Mackeprangs Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 29

UDK: 663.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
12 altid en Frugtmost, som er analog med god Vin- most, og denne sidste forgærer jo saagodt som altid i et varmere Klima. Man gør derfor bedst i, at holde Temperaturen temmelig høj i de Lokaler, hvor Frugtmosten skal henligge, mellem 20 og 30° G., og da Temperaturen skal holdes konstant Dag ud og Dag ind, gør man bedst i at opvarme Loka- lerne med Damp ved Hjælp af smaa Ovne, særlig- indrettede dertil. Arbejder man med Damp, og be- nytter man tillige Damp som Varmekilde, opnaar man tillige lettere at kunne fremstille det destillerede Vand man skal bruge, langt hurtigere og billigere end ved en Destillation fra Apparat, særlig anskaffet i dette Øjemed. Hvad det angaar at gære i Tønder, lukkede med Gærspunds, eller i aabne Kar, troer jeg i Almindelighed at burde anbefale Tønderne. Selv vil jeg dog foretrække de aabne Gærkar, NB. hvor jeg har „gær-rene“ Lokaler til Raadighed,— ellers ubetinget Tønderne. Der skal anvendes langt mere Tilsyn og Omhyggelighed ved Karrene, men arbejder man rationelt (og som sagt i „gær-rene“ Kældere) giver For-Gæringen i Kar de smukkeste Resultater. Hvormeget Gær der skal tilsættes, af- hænger af Gærens Karakter, — og inden jeg udta- ler mig om dette Punkt skal jeg nærmere komme ind paa hvad der i det Hele taget menes med „ren- dyrket Gær“, naar Talen er om dens Benyttelse til Udgæring af Frugtvine. Fornuftigt set, vilde det jo være korrekt, at gen- nemgære en Stikkelsbærmost, en Ribsmost, en Kirsebærmost eller en Æblemost, med „rendyrket Gær“ af henholdsvis Stikkelsbær, Ribs, Kirsebær eller Æbler. Det staar for mig som om dette vilde være Naturens vise Orden, — men inden det fast-