Rendyrket Gær Til Danske Frugtvine
Gærens indvinding, kultivering, mangfoldiggørelse og anvendelse

K „Gær“ er intet dødt Stof, men en Uendelighed af levende Organismer, der ere usynlige for det blotte Øje. Hver især bestaar kun af en eneste Celle, men, som alle levende Skabninger, fødes de — ernære de sig, formere de sig og dø. Af de Væd- sker, hvori de trives, bruge de Æggehvidestofferne til Ernæring, og samtidig optage de paa en Maade Vædskens Sukker i sig, omdanner dette, og udskiller det igen i Form af Alkohol og Kulsyre. Pasteur angiver, at 100 Dele Sukker omdannes til 48,46 °/0 Alkohol og 46,67 °/0 Kulsyre. Ved Siden deraf dannes 3,23 °/o Glycerin, 0,61 °/0 Ravsyre samt 1,03 °/0 andre Stoffer (Cellulose, Fedtsubstans etc.) — Ligesom det har været Øl- bryggeriets, af Dr. phil. E. Chr. Hansen nu løste Opgave, at fremstille en Øl-Gær, hvis Myriader af levende Væsner kun bestod af en eneste Art, nemlig den der under Gæringen meddelte Øllet den bedste Smag, og gjorde det til et godt og holdbart Produkt, (Gærcellens Navn er Saccharomyces cerevicia), — med Udelukkelse af alle Celler, der gav Øllet ube- hagelig Smag eller bevirkede Sygdomme i det, — saaledes bør det være Frugtvinfabrikantens første Opgave, at forskaffe sig en ensartet Gær, der særlig egner sig til Produktion af en udmærket Frugtvin. Og her er da at bemærke, at hver Slags Vin og hver Slags Frugtvin har sin særegne Gærcelle, naar Talen er om at arbejde rationelt med „rendyrket Gær.“ Metoden, hvorved det skal opnaaes at forskaffe sig saadan Gær, maa da — idetmindste foreløbig — være den, at man, som tidligere omtalt, skaffer sig Gær fra Sydens Druer, og derpaa rendyrker denne Gær eller disse forskellige Gærarter, og