ForsideBøgerBeretning Til Indenrigsmi…rnæringsraadets Sekretær

Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Sider: 213

UDK: IB 351.77

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 278 Forrige Næste
— 8 -- Saaledes havde Ernæringsproblemet for længe siden formet sig i Tyskland, og saaledes formede det sig nu ogsaa her i Danmark, fordi ingen af de to Lande kan producere saameget Korn, at saavel Befolkningens som Svinenes, Malkekvægets og Hestenes nødvendige Behov fuldtud kan dækkes. Den vigtigste ernæringsmæssige Opgave for Levnedsmiddeladministrationen bestod da i Virkeligheden i at balancere rigtigt imellem disse to Yderligheder. Af Administrationens Evne hertil vilde det afhænge, om det skulde blive mu- ligt til enhver Tid at skaffe Befolkningen tilstrækkeligt af de elementæreste Lev- nedsmidler i Høstaaret 1917/18. En Opretholdelse af Befolkningens normale Fedtforbrug hele Høstaaret igennem maatte anses for at være en Umulighed. Den danske Befolkning, der altid har været stærkt fedtspisende, stod da ved dette Høstaars Begyndelse overfor Nødvendigheden af at forsone sig med en kommende Nedgang i Kostens Fedtindhold, fordi den under de herskende For- hold havde at vælge imellem en vis Mangel paa Fedt og en stor Mangel paa de billigste og mest næringsstofrige Fødemidler, Landet producerede. Foruden den her omhandlede Opgave stillede Forholdene imidlertid ogsaa en anden meget væsentlig Fordring til Levnedsmiddeladministrationens Disposi- tioner. Den stadig synkende Produktion, der væsentligt skyldtes Mangel paa Raastoffer til Industrien, truede hurtigt med at fremkalde en stadig voksende Arbejdsløshed. Det blev derfor uomgængelig nødvendigt at gøre, hvad der var muligt for at begrænse denne, og Levnedsmiddeladministrationen stod da over- for den Opgave at sørge for, at dens Dispositioner ikke i højere Grad end ab- solut nødvendigt medførte saadanne Indgreb i Erhvervslivet, at yderligere Ar- bejdsløshed blev Følgen. Forholdene i alle Levnedsmiddel-Industrier maatte da ordnes saaledes, at Staten fik Sikkerhed for, at disse Virksomheder helt og holdent, eller i hvert Fald saa langt det var nødvendigt, traadte i Befolknin- gens Tjeneste, uden at man dog ved at gennemføre dette Forlangende overfor dem hindrede eller indskrænkede deres Virksomhed, saaledes at en Oprethol- delse af deres sædvanlige Arbejdsstyrke umuliggjordes. Som det senere skal ses, drejede det sig her om en hel Række af de mest forskelligartede Industrier og Virksomheder, hvis hele Tilværelse faktisk blev afhængig af Levnedsmid- deladministrationens Dispositioner. Kort sammenfattet stillede da de Forhold, der havde udviklet sig i Sommeren 1917 her i Landet, følgende Fordringer til den kommende Levnedsmiddeladministration: 1) Administrationen skulde med de givne Love som Grundlag sikre Befolk- ningens Forsyning med de for dens Liv og Sundhed absolut nødvendige elementære vegetabilske Næringsstoffer. 2) Administrationen skulde sørge for, at dyrisk Fedtstof stadig var tilstede i den nødvendigste Mængde i Landet. 3) Administrationen skulde disponere saaledes, at dens Foretagender ikke forvoldte yderligere Arbejdsløshed ved at hindre og standse de industrielle Virksomheders Drift, der blev berørt af dens Handlinger. Saaledes var da den Situation, der dannede Grundlaget for Ernærings- raadets Virksomhed i Høstaaret 1917—18.