Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Sider: 213
UDK: IB 351.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 110 —
der er godtgjort for Dekorter, Fragtudlæg etc. eller fremført i ny Regning som
Forskud paa Læggekartofler.
Endelig har vi foretaget en samlet Afstemning mellem de Beløb, der i Hen-
hold til de rekonstruerede Salgsbøger skulde indsættes i Banken og de Beløb,
der i Henhold til Nationalbankens Konto-Kurant er indgaaet, samt overført alle
Slutposteringerne vedrørende Salget ttl Hovedbogen.
Diverse Udgifter.
Vi har sammenholdt Noteringerne i den af Raadet førte Kassebog over
Fragter, Kontroludgifter etc. med de originale Bilag, eftertalt Opsummeringerne
og overført Slutsummerne til Hovedbogen.
Tørrede Kartofler og Kaalrabi.
De os forelagte originale Købsfakturaer, Kvitteringer, Fragtbreve etc. har vi
sammenholdt med Noteringerne i Bøgerne, som vi har eftertalt, ligesom vi har
overført Slutsummerne til den af os anlagte Hovedbog.
Efter saaledes at have gjort Rede for. Materialet og den af os benyttede
Fremgangsmaade, skal vi gaa over til at fremsætte de Bemærkninger, som Re-
visionen giver Anledning til.
Gevinst- og Tabs-Konto.
Indtægter.
Kartofler.
Ved at sammenholde de paa Leveringssedlerne opførte Beløb for Køb af
Kartofler med Nationalbankens Konto-Kurant, har vi konstateret en Del Uover-
ensstemmelser, idet der paa Konto-Kuranten har været opført Beløb, som ikke
ses at være ført til Udgift i Købsbøgerne, der paa den anden Side indeholder
Posteringer, hvortil vi ikke har kunnet finde tilsvarende Beløb paa Konto-Ku-
ranten. Den samlede Difference mellem det Beløb, der skulde udbetales ifølge
Noteringerne i Bøgerne, og det, der er udbetalt ifølge Bankens Konto-Kurant,
andrager Kr. 4,178,73, og naar det ikke er lykkedes os helt at komme til Klar-
hed over, hvorledes denne Difference opløser sig, skyldes det, dels at Noterin-
gerne i Raadets Bøger har været mangelfulde, dels at der mangler flere Check-
Kuponhæfter, saaledes at vi ikke har kunnet identificere de Beløb, der var
medtaget paa Konto-Kuranten, men ikke opført i Bøgerne.
Som et Led i Revisionen af Salgsregnskabet har vi som tidligere omtalt
foretaget en samlet Afstemning mellem det Beløb, der i Henhold til Bøgerne
skulde indgaa ved Salget af Kartoflerne, og det, der er indgaaet ifølge National-
bankens Konto-Kurant, hvorved vi har konstateret en Difference paa Kr. 2,286,55.
Da der imidlertid ikke foreligger Specifikationer til de Kontanter og Checks,
der daglig er indsat i Banken, og som af denne er krediteret Raadet i en sam-
let Sum, og da Kvitteringsbøgerne heller ikke giver Oplysninger om, paa hvilke
Dage de enkelte indgaaede Beløb er indsat i Banken, har vi været afskaaret
fra, ved Sammenligning mellem Noteringerne i Kvitteringsbøgerne og Konto-
Kuranten, at faa konstateret, hvorledes denne Difference er opstaaet.