Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 188 — Under alle Omstændigheder maatte man anse det for ganske utilladeligt at lade den ovennævnte Mulighed komme til Offentlighedens Kundskab før strengt nødvendigt, da Udsigterne til at erholde Saasæd fra Statens Lagie maatte befrygtes at kunne friste adskillige til at angribe deres egen Saasæd. Angaaende Ekspeditionen af Saasæd meddeles følgende. I Slutningen af Februar udsendte Ernæringsraadet til samtlige kommunale Nævn et Skema (Serie A. Nr. 55) til Opførelse af Navnene paa de Jordbrugere i Kommunen, der maatte mangle Saasæd. I de Bemærkninger (Serie A. Nr. 54), der ledsagede Skemaet, fremhævedes det bl. a., at de udfyldte Skemaer maatte være tilbagesendt den 5. Marts. Denne Frist blev dog kun overholdt af de færreste Nævn, og Indgangen af manga Skemaer trak endog meget længe ud, hvorved Ordningen af Saasædspørgsmaalet forhaledes. Efteihaanden som Skemaerne indkom og blev gennemgaaet, overførtes Navnene paa de saasædmanglende paa en Liste med Angivelse af, hvilke Mængder Sæd de i Henhold til de i Skemaet givne Oplysninger maatte købe uden Genleveringspligt, og hvor meget de maatte købe mod Aflevering, alt hos Jordbrugere, der havde opfyldt deres Leveringspligt til Staten. Da det kunde forudses, at ikke alle vilde være i Stand til at købe deres Forbrug hos Landmænd, havde Ernæringsraadet som omtalt sikret sig begrænsede Behold- ninger af god Saasæd af de bedste Sorter (for en stor Del Landboforeningernes og enkelte Saasædforretningers kontrollerede Fremavl), dels fordi Jordbrugerne som Regel vilde være mindre godt tjent med at faa Sædekorn af de ofte mer eller mindre blandede Beholdninger i Statens Lagre, dels fordi disse Behold- ningers ringe Størrelse kun tillod en yderst begrænset Afgivelse af Korn til Saa- sæd. Den 25. Marts udsendtes (som Serie A. Nr. 70) en Anmodning til Nævnene om uopholdelig og senest inden 5 Dage at tilbagesende førstnævnte Lister med Navnene overstreget paa de Jordbrugere, hvem det var lykkedes efter den givne Tilladelse at købe Saasæd hos andre Jordbrugere. Listerne indkom imidlertid saa langsomt, at man var afskaaret fra at anvise Saasæden saa hurtigt som ønskeligt, og omkring Midten af April saa man sig nødt til at minde et stort Antal Nævn om Indsendelsen. Efterhaanden som Listerne i den sidst omtalte Form indgik, blev der givet telegrafisk Ordre til Indehaverne af Saasædsbeholdningerne om uopholdelig og som Ilgods at udsende de nærmere opgivne Kvanta til de paagældende kom- munale Nævn. Denne Udsendelse forsinkedes i en Del Tilfælde derved, at nogle af Beholdningerne ikke var saa store som opgivet, og nye Ordrer maatte da udsendes. Den allerstørste Del var dog udsendt i Løbet af April Maaneds første Halvdel. For ikke paa Grund af langsom Forretningsgang at forsinke hele Sendinger, maatte man i mange Tilfælde sende 2 Gange til samme Nævn, hvorhos der ofte maatte sendes Byg fra et Sted og Havre fra et andet. Foruden de Jordbrugere, der var opført paa de oprindelige Skemaer, kom der imidlertid i Løbet af hele Foraaret Saasædsansøgninger fra adskillige andre. Disse Ansøgninger indkom som oftest udenom de kommunale Nævn, og af