Berlingske Tidendes Sparevejledning
Fem Foredrag holdt ved Berlingske Tidendes Spareuge samt i Odd-Fellow-Palæet 24. Februar 1917
År: 1917
Forlag: Berlingske Tidendes Officin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 46
UDK: 64 Spare Sm.
25 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Priser. Men véd De, mine Damer og Herrer, hvad de er lavede
af2 Raaniaterialet kaldes Shoddy, Mungo og Ekstraktuld. med
af? Raaniaterialet kaldes Stroddg, Mungo og Ekstraktuld, med
hvilket man sammenvæver ren Uld, Bomuld og forskelligt Fan-
tasigarn. Det er en Kendsgerning, som vi netop bør drage
Nytte af. Shoddy er et Garn, der spindes af optrevlet Trikotage
og gode Kamgamisstoffer, Mungo spindes af opløste Karteuld-
stoffer som Klæde og Flonel, og Ekstraktulden fremstilles af
Klude, hvoraf de indvævede Bomuldistraade er fjernede ad ke-
misk Vej.
Vore gamle Klude har Penges Værdi. De bør samles, sor-
teres, renses og opbevares omhyggeligt. Ingen véd, hvad Dag
de kan komme til Nytte. De mindste smaa Silkeklude bør og-
saa gemmes; ganske vist finder de endnu ikke Anvenidclse i
Industrien, inen de kan bruges til mange fikse Smaating, Hiatte-
blomster o. lign., og flittige Barnehænder kan trevle dem op,
saa de kan blandes med Uld til Strømpegarn. Det blev de
brugte til før i Tiden i flere Asyler. Enhver, der strikker
Strømper, véd, at en fin Silketraad i Hælen giver dobbelt
Styrke, Silke i alt Garnet kan derfor kun være af det gode.
Den rigtige Silketraad faar vi fiks og færdig fra Naturens
Haand, og den er saa stærk, at en Traad af 1 mm‘s Tykkelse
kan bære 90 Pund. Men ogsaa dvr har Kemien været paa Spil,
og nu opløses, kartes og spindes al den Silke, der før regne*
des for ubrugelig. Den sækkes im'dier Navnet Chappé- eller
Florettesilke og slikker Hovedet frem i ikke saa faa ganske
billige Silkestoffer. Som Sysilke har den erobret Verden; det
er i vore Dage ikke muligt at faa en ordentlig, kulørt Silke-
traad at sy med. Nutidens Damer tænker alt for lidt, over,
hvad det er for et Materiale, de har mellem Hænder. Hvor
mange véd, at del er af de enkelte Haars Længde og Spænd-
stighed Garnets Styrke afhænger? Hvor mange kender Forskel
paa Organsin og Trama?*) Hvor mange véd, at Bomuld er
sammensat af lutter fine Haar, og at den mest langhaarede
Bom uid kommer fra Amerika?
Bomuld! Tænk, hvilken Artikel det er i vore Dage! Hvad
skulde vi gøre uden Bomuldsvarer? Ja, det er et meget bræn-
dende SpørgsmaaL Af Raamateriale har vi kun en Ubetyde-
lighed, hvis vi overhovedet har mere her i Landet. Af færdige
Varer findes maaske nok til normalt Forbrug i et Aarsitid, men
hemmes eller standser Skibsfarten, hvad da?- Bør vi ikke være
forsynlige og tænke paa Erstatning i Tide?
Hør og Nelder? Ja, det var de Produkter, der anvendtes
før Bomuldens Indførelse. Nu dyrkes Hør neppe nok mere*
*) Organsin = 2, sjælden .3 Silketraade, der hver bestaar af 3—8Ko-
kontraade. Organsinsilke snos 60—80 Gange tilhøjre for hverem.
Den bruges til Kæde.
Trama = 1, 2 eller 3 Raasilketraade, der hver bestaar af 3—12
Kokbntraadc. Tramasilken snos ikke, da dens Bestemmelse-—
som Islæt — er at udfylde Rum i Vævet.