Berlingske Tidendes Sparevejledning
Fem Foredrag holdt ved Berlingske Tidendes Spareuge samt i Odd-Fellow-Palæet 24. Februar 1917

År: 1917

Forlag: Berlingske Tidendes Officin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 46

UDK: 64 Spare Sm.

25 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
30 Priser. Men véd De, mine Damer og Herrer, hvad de er lavede af2 Raaniaterialet kaldes Shoddy, Mungo og Ekstraktuld. med af? Raaniaterialet kaldes Stroddg, Mungo og Ekstraktuld, med hvilket man sammenvæver ren Uld, Bomuld og forskelligt Fan- tasigarn. Det er en Kendsgerning, som vi netop bør drage Nytte af. Shoddy er et Garn, der spindes af optrevlet Trikotage og gode Kamgamisstoffer, Mungo spindes af opløste Karteuld- stoffer som Klæde og Flonel, og Ekstraktulden fremstilles af Klude, hvoraf de indvævede Bomuldistraade er fjernede ad ke- misk Vej. Vore gamle Klude har Penges Værdi. De bør samles, sor- teres, renses og opbevares omhyggeligt. Ingen véd, hvad Dag de kan komme til Nytte. De mindste smaa Silkeklude bør og- saa gemmes; ganske vist finder de endnu ikke Anvenidclse i Industrien, inen de kan bruges til mange fikse Smaating, Hiatte- blomster o. lign., og flittige Barnehænder kan trevle dem op, saa de kan blandes med Uld til Strømpegarn. Det blev de brugte til før i Tiden i flere Asyler. Enhver, der strikker Strømper, véd, at en fin Silketraad i Hælen giver dobbelt Styrke, Silke i alt Garnet kan derfor kun være af det gode. Den rigtige Silketraad faar vi fiks og færdig fra Naturens Haand, og den er saa stærk, at en Traad af 1 mm‘s Tykkelse kan bære 90 Pund. Men ogsaa dvr har Kemien været paa Spil, og nu opløses, kartes og spindes al den Silke, der før regne* des for ubrugelig. Den sækkes im'dier Navnet Chappé- eller Florettesilke og slikker Hovedet frem i ikke saa faa ganske billige Silkestoffer. Som Sysilke har den erobret Verden; det er i vore Dage ikke muligt at faa en ordentlig, kulørt Silke- traad at sy med. Nutidens Damer tænker alt for lidt, over, hvad det er for et Materiale, de har mellem Hænder. Hvor mange véd, at del er af de enkelte Haars Længde og Spænd- stighed Garnets Styrke afhænger? Hvor mange kender Forskel paa Organsin og Trama?*) Hvor mange véd, at Bomuld er sammensat af lutter fine Haar, og at den mest langhaarede Bom uid kommer fra Amerika? Bomuld! Tænk, hvilken Artikel det er i vore Dage! Hvad skulde vi gøre uden Bomuldsvarer? Ja, det er et meget bræn- dende SpørgsmaaL Af Raamateriale har vi kun en Ubetyde- lighed, hvis vi overhovedet har mere her i Landet. Af færdige Varer findes maaske nok til normalt Forbrug i et Aarsitid, men hemmes eller standser Skibsfarten, hvad da?- Bør vi ikke være forsynlige og tænke paa Erstatning i Tide? Hør og Nelder? Ja, det var de Produkter, der anvendtes før Bomuldens Indførelse. Nu dyrkes Hør neppe nok mere* *) Organsin = 2, sjælden .3 Silketraade, der hver bestaar af 3—8Ko- kontraade. Organsinsilke snos 60—80 Gange tilhøjre for hverem. Den bruges til Kæde. Trama = 1, 2 eller 3 Raasilketraade, der hver bestaar af 3—12 Kokbntraadc. Tramasilken snos ikke, da dens Bestemmelse-— som Islæt — er at udfylde Rum i Vævet.