Berlingske Tidendes Sparevejledning
Fem Foredrag holdt ved Berlingske Tidendes Spareuge samt i Odd-Fellow-Palæet 24. Februar 1917

31 herhjemme. Vi faar næsten alt, hvad vi bruger paa Væverierne, fra Rusland. Og Nelden? Hvem véd i vore Dage, hvad Nette!- dug er? I tidligere Tid regnedes dette Stof for jævnbyrdigt med Batist. Var det ikke det fornuftigste, om vi i Tide tænkte paa dette Surrogat. Nelden vokser vildt her i Landet, den taaler den strengeste Kuldle og den stærkeste Varme, vokser i hvilken som helst ikke alt for tør Jordbund og kræver næsten ingen Pasning, højst lidt Gødning nu og da for at gøre Fibrene stærkere. Der er ikke den Del eller Ting af Nelderne, der ikke kan bruges. Bierne suger Honning af Blomsterne; Bladene kan hakkes og bruges til Gæslinge- og Hønsefoder. Naar Taverne er skilte fra, kan de øvrige Dele af Neldestængierne males til et Mel, der er et udmærket Foderstof. Spørgsmaalet om Nel- den som Tekstilplante har i den sidste Snes Aar været drøftet i alle Lande, blandt andet ved en særlig Neldekongres i Paris i Udstillingsaaret 1900. I Tyskland har Neldeindustrien taget et vældigt Opsving under Krigen; de vilde Nelder indsamles ved Statens Foranstaltning, og Nelder dyrkes paa flere Steder.*) Ogsaa herhjemme har Autoriteterne Blikket henvendt paa det før saa miskendte Ukruidt. Men det er Befolkningen selv, der maa tage Sagen op. Det er de store, kraftige Nelder (Urtica dioica), det drejer sig om. Læg Mærke til, hvor de gror, giv dem lidt Gødning, hold Øje med dem og veer parat den Dag, da Neldehøsten bliver en Vel- færdssag. *)’Ogsaa Hum leranker kan anvendes til Stof. Den østrigske Regering har nylig beslaglagt alt Humleaffald i Østrig-Ungarn.