Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

90 21. Fløj els græs (Holens lana(us). Denile herlige Græs- art, der vorer saavel paa Sandbanker som i Moser, synes at ville gjore Epoche i Jyllands Landbrug. Fra Sindinggaard i Hammerum Herred, hvor Znstitsraad Fielsrrnp forst i Provindsen dyrkede den i det Store, ndbreder der: sig excentrist videre og videre.*) Dets Fortrinlighed som Foder, dets Villighed ril at groe paa al Slags Jordbund, dets store Givtighed baade af Straae og Froe, Lerheden ved nt bjerge det, dets Sikkerhed til at groe og lykkes, og endelig dets Udholdenhed — hvori den staeier langt over Kleveren, der kun holder sig i to Aar — alle disse Egenskaber hævder den Rangen som vor første Græs- og Foderart. Den vil — især i Forbindelse med Overrislingen __ hæve Jyllands ffarpere Egne til en hidtil ikke anet Cnltur- grad. Men i den allerstørste Deel af Viborg Amt er dens Dyrkning — desværre! ctitmu altfor lange i sin Barndom. * * 10) 22. Sennop dyrkes kun ubetydeligt af til Salg; men i nogle af de større Hauger avles til Huusbehov. 23. Enebær, som ikke behove at dyrkes, men som i flere af Amtets Skove, saasom Halds og Thieles, bære og tabe deres Frugter aarligen i Læsterviis, bleve for nogle Aar siden anvendte til Geneverbrændittg i det store Brænderie i Biborg. Men des- værre maae Forsøget antages at være mislykket, da man mi ikhe horer Noget dertil, om Behandlingen, betale sig, eftersom dyrere end Agvavit. Maastee har man ikke vidst nøje Velfeed Men at lære denne maatte vist nok klinde den indførte GeneveL jevnt hen er 25 pCt. Det var dog ons7eligt, om dette nu til- •) Den er endog trængt ind i Norrehald Herred og hartad lige til Udlobet af Randers Fjord. 10) Forfatterens Roes over holens lanat ns, Floielsgræs, istemmes neppe almindeligt. Den henhorer vel til de bedre Græsarter paa de Steder, hvor Klever og det, fortrinlige lolium perenne — engelsk Raigræs — mislykkes; det synes at være indenlandsk; thi det vorer gjerne vildt, naar ædlere Græs- og Foderplanter ere udgaaede — men det henhorer dog- til de „lodne" Græsarter, som Qvceget vrager, naar det kan faae de glindsende.