Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
91 spilde gaaende indenlandske Naturproduct blev afbenyttet, og flere tusinde Rigsdaler aarligen besparedes for Landet. 24. Rartøfler knnne nu rigtignok — desbedre! regnes til de almindelige Sædarter; men dog ere de ikke over hele 21 nu tet saa almindelige som de burbc være. De tydste Colonister paa Alheden vare de forste, som her i Provindserne dyrkede dem i Markerne. For Bondealiuuen vare de til den Tid saagodtsom ubekjendte, og endnu- længe efter ringeagtede og ndstjeldte for „Svinefode". Denne Zordfrugt indtager en heel Plads i disse flittige Lattdmættds Serdfolge. De lægge almindeligt 2 a 3 Tdr. pr. Skjeppe Hartkorn, ialt fra 20 ril 30 Tdr. Zkke alle hyppe dem, men renfe blot Zorden omkring dem. Mange lægge 3, 4 Rronærter ved hver Kartoffel. ZErterne, som ere lavstam- mede, finde Støtte nok ved Kartoffeltoppene, og give betydeligt af sig. Uden Kartofler fiinbc Colonisterne ikke bestaae: de ud- gjore den halve Fode til dem selv, deres Hornkvæg (i det mind- ste i tre Maaneder), deres Sviin og Gjers. Af Kartosterne tage de derhos deres Skatter og øvrige Afgivter. Den Sort, de næsten allem; bruge, er af Middelstørrelse, noget flad, og forst hvidgnul af Farve; men den faacr længere hen et sort Skjar af Moorjordcn, hvori den ligger. Den giver jevnt hen 10 a 12 Fold. Den er meelriig og velsmagende, og holder sig lange saalcdes. De omboende danske Bonder dyrke nn allerede i flere Aar Kartofler i Marken; men langt fra ikke i saadan Mængde. Z det hele ovrige Amt ere de og at finde ej allene i Hanger og Tofter, men og paa Marken; dog ej endnu saa almene, som hojligen var at onste. Salling er i denne Henseende længst tilbage. Officinelle Planter hverken dyrkes, eller — saavidt mig er bekjendt — samles nogen steds her. Apotheker Reddelien i Aar, huns gav Flere en ret god Fortjeneste ved at samle saadanne, saasom: Arnica monlana , Acliillæa millefolium , Menyanlhcs trif. , lueula hclcnium o. fl. ?lf det sidste Slags har jeg selv leveret ham paa eengang for 5 Rbdlr.