Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

92 Maatte dog Andre folge dette rosværdige Exempelistadet for at forskrive fra Udlandet, og tildeels faae mindre kraftige Materialier. XIII. Om Sygdomme hoS Kernet. Brand findes her som andensteds 1) i Vinterhveden, naar den nemlig ikke saltes og kalkes, eller og er overgjemt. Min Maade at behandle den til Sæd — saaledes som den lerrtes mig af den erfarne Landmand Krigsraad Moller paa Marselisborg — er folgende: Til hver Tonde Hvede tages en Spandfnld stærkt Møddingvand og et halvt Fjerdingkar spailsk Salt. Hveden itb; spredes tyndt paa et Loegulv, Vandet paaoses. Saltet stroes, og Massen omskliffes til alle Kjerner ere befugtede. Nu hældes strax omtrent et Fjerdingkar Mcelkalk derpaa; Hveden omstuffes atter vel, og opsættes i Pyramideform. Den kan da saaes strax, eller gjemmes til Udsæd i flere Uger. Efter saadan Behandling har jeg 15 Aar irad ikke sporet mindste Brand. 2) Z Byg fim des og stundom denue Sygdom, men er her af ingen Betydenhed. n) Mere Skade kan den rigtignok, men dog sjelden, anrette i 3) Hav- fen, fornemmelig den graae. Om dens Aarsag og Midlerne mod den vides ingen hidtil at have bekymret sig. Rust kan angribe alle Halmvæxterne; men det er kun Nu- gen paa hvilken den gjor væsentlig Skade. Af al den langvarige Strid, der om denne Kornsygdom er fort baade her og uden- lands, samt af de mange herover anstillede Undersøgelser, udgaaer vist nu som afgjort det Resultat: at Morgendug eller Taage af en vis Beskaffenhed, naar den pludselig afløses af bræn- n) Forfatteren synes ikke at skjelne imellem Skovbrand og Steen- brand; forste er den samme som viser sig hos Bygget og er at-. deles ikke arvelig. Sidste indfinder sig især hos Hveden og er arvelig, og det er denne Slags Brand man soger at afværge ved Sædekornets saakaldte Læskning.