Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

93 dende Solskin meb stille Vejr, frembringer Rust. At Vinden, hvis den betimeligen rejser sig, forebygger Sygdommen, er liger saa afgjort; thi hvor den kan feje Duggen af Rugen, inden den — om jeg saa tor sige — indbrændes i Straaet, der kommer ingen Rust. Heraf forklarer det sig let, hvorfor den tættere og stærkere Nuggrode, samt den der sraaer i Lere nær ved Træer, Hækker o. s. v. snarere angribes end den tynde *) og fritstaaende, hvorvel ej heller denne under visse Omstandigheder gaaer Ram forbi. Saaledcs var Tilfældet f. Er. i Byen Overlund (ved Vir borg) hvis Beboere i Derberisstormens Tid udmærkede sig ved Iver i denne uskyldige., men til Lykke ganske undværlige Plantes Udroddclse, den de med „skarpen Hre paa Nakke" forfulgte lige midt inde i Viborg Bye; og gave herved et Exempel nicer paa: at den Uvidende snarest troer hvad den ikke kan begribe. At trække 2\eeb **) over den Rugager, som ved pludselig Solstik efter stærk Dug har Rust at befrygte, er et meget gammelt — og maastee det eneste — Forebyggelsesmiddel; men at iværksætte dette hvor Groden er meget stærk, er ingen let Sag. At Prov- stierugen angribes mindre og til mindre Skade end den danske, lærer almindelig Erfaring; og Grunden hertil er ikke vanskelig at finde: him er nemlig gjerne 2 til 3 Uger fremmeligere end denne; og naar Kjernen har naaet en vis Fasthed / og Srraaet tillige begynder at torres, svækkes Virkningen af den omhandlede Syg- dom, der sjelden indfinder sig for hen i Zuli Manned, da Prov- stierugen gjerne er voxet fra Faren. De saakaldte „Rugdrenge" eller „Meeldrojer", naar Kjernen nemlig opnaaer en ualmindelig Størrelse (forvoxer sig) men oøer; trækkes med en sort Skal, ansees af Bonden — og trolig ikke uden Grund — for Tegn til Grodens Fnrgtbarhed. Da derhos ikke een af tusinde Kjerner faner denne Beskaffenhed, var det maaskee overflødigt at omtale denne Sygdom. •) I det i ilte Capitel omtalte Karup Sogn, hvor — efter et Al- mueudtryk — der ene Rugstraae raaber til det andet, kjender man intet til Rust, og det samme er Tilfældet paa andre lig- nende Sandmarkcr. ' ) Brugtes forhen under Fælledffabet langt meer end nu.