Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
94 Svanghed o: at Kjernerne synes for tidlig at modnes, vorde indskrumpne og indeholde knn lidet Me el, har tvende Hovedr aarsager: den forste er Nattefrost medens Kjernen er endnn spæd eller blod; den anden ligger i Jordbunden eller Underlaget: hvor dette nemlig er haardt, gruset, eller af Ahl under et tyndt Muld- lag, der vil Kornet ofte i torre Somre vorde svangt. Dette kaldes da Solfald. Rug og Byg ere herfor mere udsatte end Havre. Havgusen, som i Nærheden af Vesterhavet er saa fordær- velig for Vegetationen, har, inden den naaer Biborg Amt, tabt det meste af sin Skadelighed. At den alligevel ffulde knnne be- virke Rust — som Nogle mene — finder jeg ingen Grund til at antage, da den netop kommer her sidst hen paa Dagen eller om Natten, og er borte igjen naar Solen kommer. Meeldug og Honningdug ere temmelig sjeldne her i Am- tet; og paa de fleste Steder kjendes de knap af Navn. Snegle mærkes undertiden i Vintersæden, og kunne da ode- lægge større og mindre Strækninger i samme. Lykkeligviis horer dette Uheld ogsaa til Sjeldenhederne. Det samme er Tilfældet med evldenborrelarver. For nogle Aar siden overgik beiine Plage de osrlige Sogtte i Norrclyttg Herred; da de ej allene bortaad Kornrodderne, men ogsaa Grcrsr rødderne. Den nærliggende store Littdnm Skov ffal nogle Aar (forvejen have været overfyldt med disse vort Nordens Græshopper. Enhver Verxt har, ligesom enhver levende Skabning, fine naturlige Fjender, som vide at finde den, ihvor de« saa end hen- plantes. Saaledes har nu hos Rapsen ej allene indfundet sig Jordlopper, men og et Slags forte Larver, som aferde med disse Skabningers sædvanlige Graadighed forst Bladene og der- efter Hjertet. Endnu veed man her intet Middel mod disse Gjcrster. Bemærkningsverrdt er det ellers: at da Rapsen 1836 leed saa mange Steder af dette Onde, kjendte man slet intet der- til paa andre, hvor nemlig denne Sæd forste Gang i en Egn dyrkedes., Boghveden er vel den kjelneste af alle vore Markverxter. Den tager Skade as Frost, af Blæst, af Lynild, af Taage (egentlig den kolde Taage, som her i Zylland kaldes „Uer"). At