Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

95 sikkre sig mod disse Onder er umueligt. Sædemanden — hed- der det — bliver aldrig klog; det vil sige: ingen ve^d forud om den tidligere eller sildigere Sæd vorder den bedste. Rigtigst er maaskee, at saae sin Boghvede til forstjallige Tider; ffjondt flere erfarne Landmand ville paastaae, at den tidligste Boghvede- sæd sjeldncst forulykkes. XIV. Om Reglerne for Kornets Modenhed. Disse gjalde vel her i Amtet omtrent som i de ovrige. Rugen proves enten paa velbekjendt Maade med Hatten; eller ved at tage en Kjerne, sætte den paa Spidsen ned i den dybeste Skure i Ballen af den ene Haand, og trykke paa den opstaaende brede Ende; lader da Kjernen sig ikke knuse eller ud, tvære, skal den være hoftemoden. Endnu een Maade er den at prove med Tænderne eller Neglene; springer den i to, ansees den og for moden. Landmanden sorger i Almindelighed for at denne Kornart erholder den tilbørlige Grad af Modenhed; hvilket fortrinlige» er Tilfældet med den danske Nng, der ikke saa let som den holsieenske taber Kjernen; *) men staaer uden Fare og uden Skade een og flere Uger over sin Tid. I forrige Tider, da den danske Sæderug fra Sandegnen var en stagende Handels- artikel i de bedre Egne, lod man den hisset gjerne staae uhostet noget længere end nu; hvorved den altsaa rimeligviis maae have vunden. Ligesom den jydffe Bonde efterhaanden bliver nojere bckjendt med Provstierugen, taber sig ogsaa den i Førstningen nærede Fordom: at den nemlig burde« hostes lidt før den blev moden, paa det Kjernen ikke saa let ffnlde falde af. Han erfarer snart, ar den blsde Kjerne indsvinder i Hylsteret, følgelig ogsaa kan tabes; og at om han end skal opofre en Deel af de fult» •) Den 8de August 1835 satte den danske Rug paa en svær Prsve, i hvilken den holsteenske faldt igjennem.