Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

97 Boghveden hosier man gjerne naar nogle af de nederste Kjerner ere brune, om endog Toppen ej har afblomstret. Mange af de andre ville da ogsaa modnes i Straaet; ffjondt naturligviis en Deel af dette vorder svangt. Af Hørren ruffes for Tavens Skyld det meste for Hssten og for tidlig til at give godt Sædefrse. Bel er det knebelsat; men de stefte Kjerner endnu hvide og blode, og ved at modnes, eller rettere tørres i de afrevne Knebler eller Frshuse, vorde de dog svange. XV. Dm Kornvarernes Beskaffenhed, Rensning og Torring m. v. Augen er Amtets Hovedsæd. Dens Beskaffenhed staaer, med faa Undtagelser, i omvendt Forhold til Jordernes; jo skarpere disse, jo bedre hiin. Rinds, Fjends og Norlyng Herreder, den vestlige Deel af Senderlyng, den vestlige og østlige af Lysgaard og Hids, samt næsten hele Medelsom Herred frembringe reent og meelrigt Rug, som gjerne vejer mellem 12 og 13 Lpd., sjelden gaaer den under 12 Lpd. men ofte over 13, og lige til 13 Lpd. 12 Pd. Vejrliget har herpaa megen Indflydelse: thi jo t-rrere Sommer, jo vægtigere Rug. At Talen her er om reen Rug forstaaes af sig selv, thi synker den meget under 12 Lpd^ — (hin? dom til II og dernnder — da er den ffiden a: meget blandet med Hejre eller Skrad; dog er dette sjelden Tilfældet i de benævnte Egne, i de øvrige finder det alt for ofte Sted, undtagen hvor Provstierugen saaes efter Brak; og heri have Houlberg og Lys- gaard Herreder Fortrinet. lettest af naar den hostes for den bliver fuldmoden, thi Kiernen trækker sig hurtigere sammen end Capselen eller Frohuset. Det almindeligste og charäkteristiske Kjendemærke paa al Sæds Modenhed er Kiernens Udvikling; naar den er fuldffabt, kan Sæden forplante sig, og er følgelig moden. Vlbors Amt- . 7