Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

120 Rjsdmasfe de lægge paa en forholdsmæssig klejn Rnok- kelbygning: maatte da ikke ved Stammens tiltagende Forædr ling een for Landet saa uundværlig Indtægtskilde flyde endnu langt rigeligere?lT) ) Forfatteren har vift Ret, naar han antager det for gavnligt og vigtigt, at forbedre vor jybft’e M.veegavl (Forfatteren bruger Ordet „forædle" men det er vel neppe det rigtige Udtryk); thi den jydffe gode Race fortjente nok saadan Omsorg. Imidlertid er han neppe paa det Rene med sig selv, med hvorledes flint skulde udfores. Han mener, at det ikke bor flee ved Præmier, og deri har han fuldelig Ret; han antager at det bedst kunde ffee ved i den Henseende sammentraadte Selskaber, og det maa man ogsaa bil- lrge; men naar han kommer til at opgive os de „Hovedprinciper", - hvorefter man skulde gaae frem, da kan man vistnok ikke ubetin- get give ham Medhold. ^eg vil forsøge at fremsætte min Mening om denne ikke uvigtige Gjenstand. Bor Qvcrgrace udmærker sig: ikke fordi den er den melkerigeste vi kjende, thi dette er den ikke i Almindelighed; den fyenffe Ko f. Ex. er meer melkerig, men ogsaa derfor altid mager; ikkeheller fordi den er bedst til at samle en stor Masse afFidt' thi herd overgaae f. Ex. flere engelske Racer den; ’ tncn den udmærker sig fremfor nogen anden mig bekjendt Race rseer derved: at, under almindelige Forhold, - ingen Ko mere'med Melkenghed forbinder godt Huld, eller omvendt, at ingen med samme Evne til at holde Huld malker saa godt — og derved, at hos ingen Qvægrace findes finere Kjvd, hos ingen Fidtet bedre fordeelt mellem Kjvdet. Disse fortræffelige Egenffaber maatte man see at holde samlede, og Forbedringen maatte derfor vel meest gaae ud paa med hine Egenffaber at forbinde Størrelse. ^el er en Erfaringssætning, at naar man med Vedholden- hed og streng Plan kun lægger an paa at tilveiebringe udmær- kede Llilgkeqvcrg, gaaer Melkerigheden tabt, og omvendt, hvor man alene har Forbedringen af Malke-Koen for Dje, gaaer dette ofte paa Fødeevnens Bekostning. Jeg siger derfor endnu en- gang, Forbedringen maa fornemmelig gaae ud paa, at give den lydffe Ko mere Størrelse, men man vogte sig vel for at for- ' hutle Racen, ved at adskille de 2de ovennævte nu hos vor Ko samlede Egenffaber, medmindre man, lug Bakewell, vil danne 2de forskjellige Racer.