Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

121 Tillæg af Hornkvæg til Salg maae ikke foges meest i de gode Egne — thi her betale Hesteopdræt og Malkekoer sig be- dre — men der hvor ringere Agermark er forenet med store Kjær, Moser og slig sidtliggende Overdrev. Det forste Hjekast over Blandt Bestemmelserne for saadan Forenings Birksomhed burde vel sindes disse: At Qvierne holdtes til Tyr i deres 2det Aar, saaledes at de kunde have deres Kalv naar de vare 3 Aar gamle. Ieg seer nok, at jeg her ikke er enig med den ærede Forfatter, og jeg veed vel ogsaa, at Theorien maaskee snarest vil forsvare hans end min Mening; men Erfaring stemmer med min Mening. De fleste Landmænd have vist gjort den Erfaring, at den Qvie der, som man kalder det, stjæler sig til Tyr, og for tid- lig faaer Kalv, i Almindelighed bliver en bedre Malkeko, men man beklager, at den derved bliver liden af Bæxt. Man har ogsaa paa den anden Side seet< at Qvier, hvis Bæxt ved god Fodring er drevet stærkt, og først i zdie og 4de Aar holdes til Tyr, vanskelig blive drægtige og, om de end blive det, stedse vorde maadelige Malkekoer. Kyndige Opdrættere ville udlede Grunden til disse Kjendsgjerninger af denne af Practici antagne Sætning: at de af Dyrets Organer, som fortrinlig udvikles under Vært- perioden h'ioc ogsaa de virksomste hele Dyrets Levealder igjen- nem, »: hos en Ko, som kælver tidlig, udvikles især Organerne til Melkens Afsondring, og hoS en Ko soiy fodres godt, men kælver forste Gang i en sildigere Alder, udvikles især Evnen til at blive seed. For nu at faae gode Malkekoer uden at tabe i Dyrets Stor- relse, have derfor kyndige og tænksomme Opdrættere vel ladet deres Qvier belægge tidligt, men de have ved en udmærket Fo- dring og Pleje endnu tidligere sørget for, at bringe deres 2 Aars Qvier til samme Størrelse som Andres Koer i 4de Aar. Dernæst vilde jeg onfle fastsat som Regel — Mange udraabe det vel som en Paradox — at Tyrene maatte springe fra en Al- der af 14 Maaneder og ikke længere end til de vare 3 Aar gamle. Her har jeg atter al Theorie imod mig, men jeg har paa min Side mange Practici, hvis Erfaringer stadfæste Rigtigheden af den Sætning: unge Springtyre give den største Opdræt, eller med andre Ord: den samme Tyr, som i en meget ung Alder gi- ver et fortrinligt Afkom, giver i en ældre Alder et Tillæg, der faaer mindre Størrelse. Denne Erfaring er gjort i Fyen; ved