Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
122 saadanne vide Strækninger fulde af store Tuer, Lyngstrimler, Porsbusle, Vidier og forkrympede Eller og Egepurl, vækker vifU nok temmelig merke Forestillinger om Ejernes Landboflid og Nil- kaar; men disse opklares ikke lidet ved nøjere Betragtning. Her finde vi nemlig den Fond, af hvilken Bonden tager Størstede- len af sine Udgifter, her græsse de | eller f Dele af Aaret ind- til 3 Aars Alder hans talrige Ungkvæg; af hvilke hart ej allette recruterer fic Mejerie, men endog sælger baade Kvier og Stude. Wi ville allene udpege de Byer, som ligge ved de store Kj ærstrak- ninger i Ssnderlyng Herreds oftre Deel; hvor f. Ex. en Guard i Norbek paa 4;5 Tdr. Hartkorn til 4, 5 host 6 Malkekoer have stedse en Flok' af 20 til 30 Unghoveder. Vist nok vilde hine Overdrev ved en bedre Cultur give en større Provenue; men sacu længe saadant ikke kan overkommes — og dette vil forst skee ved stærkt tiltagende Folkemængde — afbenyttes de dog nu til betrag- telig Fordeel. Det af det Kongelige Lemdhrisholdnings r Selskab opgivne Sporgsmaal om, hvilket der er fordelagtigst at holde. Mal- kekøer eller Fedekvæg, kan betragtes paa dobbelt Maade baade som betinget og ubetinget; jeg vil forsøge Besvarelsen paa begge. Betinget eller relativt vorder det nemlig ved Localiteterne: Jordejendommenes Beskaffenhed og Stedets Beliggenhed. Med Hensyn til de fprste antager jeg tre Hovedklasser: god Agermark, (terp Agermark med betydelig Rjær eller Over- drev, og skarp Agerinark uben saadant. Hvor en Gaards Ejendomme beskaae af gode Iorder, eller Randers Egnen; af den berømte Qvægopdrætter WandergoeS i Holland; af Engellænderne, af Schweitserne. „Det er en flet Qvægstamme" siger Berneren, „naar Tyren ikke er den mindste i Flokken." Endnu vilde jeg lægge Qvægopdrætterne paa Sinde: saalidet som muligt at anvende Parringen i samme Familie. Det vilde, med Hensyn til denne af Alle erkjendte rigtige Regel, derfor være gavnligt, at de Landmænd, som beskjæftigede sig med den jydske Qvcrgavls Forbedring, gjensidigen brugte hinandens Tyre til Parring.