Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
saadanne vide Strækninger fulde af store Tuer, Lyngstrimler,
Porsbusle, Vidier og forkrympede Eller og Egepurl, vækker vifU
nok temmelig merke Forestillinger om Ejernes Landboflid og Nil-
kaar; men disse opklares ikke lidet ved nøjere Betragtning. Her
finde vi nemlig den Fond, af hvilken Bonden tager Størstede-
len af sine Udgifter, her græsse de | eller f Dele af Aaret ind-
til 3 Aars Alder hans talrige Ungkvæg; af hvilke hart ej allette
recruterer fic Mejerie, men endog sælger baade Kvier og Stude.
Wi ville allene udpege de Byer, som ligge ved de store Kj ærstrak-
ninger i Ssnderlyng Herreds oftre Deel; hvor f. Ex. en Guard
i Norbek paa 4;5 Tdr. Hartkorn til 4, 5 host 6 Malkekoer have
stedse en Flok' af 20 til 30 Unghoveder. Vist nok vilde hine
Overdrev ved en bedre Cultur give en større Provenue; men sacu
længe saadant ikke kan overkommes — og dette vil forst skee ved
stærkt tiltagende Folkemængde — afbenyttes de dog nu til betrag-
telig Fordeel.
Det af det Kongelige Lemdhrisholdnings r Selskab opgivne
Sporgsmaal om, hvilket der er fordelagtigst at holde. Mal-
kekøer eller Fedekvæg, kan betragtes paa dobbelt Maade baade
som betinget og ubetinget; jeg vil forsøge Besvarelsen paa
begge.
Betinget eller relativt vorder det nemlig ved Localiteterne:
Jordejendommenes Beskaffenhed og Stedets Beliggenhed.
Med Hensyn til de fprste antager jeg tre Hovedklasser: god
Agermark, (terp Agermark med betydelig Rjær eller Over-
drev, og skarp Agerinark uben saadant.
Hvor en Gaards Ejendomme beskaae af gode Iorder, eller
Randers Egnen; af den berømte Qvægopdrætter WandergoeS i
Holland; af Engellænderne, af Schweitserne. „Det er en flet
Qvægstamme" siger Berneren, „naar Tyren ikke er den mindste
i Flokken."
Endnu vilde jeg lægge Qvægopdrætterne paa Sinde: saalidet
som muligt at anvende Parringen i samme Familie. Det vilde,
med Hensyn til denne af Alle erkjendte rigtige Regel, derfor være
gavnligt, at de Landmænd, som beskjæftigede sig med den jydske
Qvcrgavls Forbedring, gjensidigen brugte hinandens Tyre til
Parring.