Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

123 disse dog udgsore en langt overvejende Deel, kan naturligviis med Fordeel holdes saavel Fedeftude som Malkekøer; og ikkun med Undrrforstaaelse af saadan Localitet betragter jeg Spsrgsmaalet som ubetinget (absolut), og vil stræbe at besvare samme saa? godt jeg formaner. Da Meningerne herom hidtil have været delte, og ej engang praktiske Forsøg (idet paa de "samme Gaarde flere Gange er omstiftet med Studehold og Mejerie) have ledet til en almindelig afgjorende Losning af Opgaven: bor jeg indtil videre kun fremstille som individuel min Overbevisning om Malkekoers Fortrin fremfor Stude, hvad enten disse fodres eller fedes (stab des). Mine Grunde herfor troer jeg at kunne give. Modpar- tiets vil jeg forst opstille: Ved Studehold undgaaes de mangehaande Misligheder ved et Mejerie: 1) Fortrædeligheder med Malkepiger (en med faa Und- tagelser demoraliseret og forvorpen Mennefkeclasse); 2) Vanskelig- hed i at erholde gode Bestyrerinder (hvor sjelden er Konen selv Mejerste, og i saa Fald hvor træls for hende); 3) idelig og ber svarlig Omvexling af Koer; 4) Studehold giver undertiden langt større Fordeel; 5) Staldstude afgive en langt bedre Gjodske; 6) Stude fortære forholdsvis mindre end Koer, og 7) Studehold har med Hensyn til selve Handelen langt større Interesse end Mejerie. Hertil svares: de under 1, 2, 3 opstillede Vanskeligheder erc langt fra at vare uovervindelige; hvilket jo saa mange Ex- empler vise; og at saamange underkaste sig samme istædetfor at flaae sig tilroe ved det langt mageligere- Studehold, giver en vel- grundet Formodning om Mejeriets pecunicrre Fortrinlighcd. At 4) Stubehold undertiden giver en anseelig Fordeel er sandt, men det er ligesaa sandt, at en saadan tilfældig Fordeel er meget sjelden, og kan neppe tnecr end balancere mod tilfældige Tab. At 5) Staldstude afgive en bedre Gjodske er ogsaa vist; men stal saa ikke Agrene i Grunden gjodcs med den rene Aserne? Og kan ved hojere Kornpriser et saadant Gjodningsmiddel ogsaa ber tale sig? Mon det ikke skeer — og endda ikke saa sjeldent — at man her, efter Ordsproget, giver sin Soe Flest? Og har man under lave Kornpriser begyndt at stalde, er kommen temme? lig fremad i Staldingen, og Priserne nu stige: hvorledes seer det