Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
77 Forseelser blive — eftersom de ere sjeldne at opdage og -endnu vanskeligere at bevise — hartad aldrig eendsede. Der gaaer næ- sten ingen Sommer forbi, uden at denne Ulykke jo rammer een eller flere Egne. Den fordærveligste i sine Folger indtraf i An- ret 1783, da en Strækning af omtrent en Qvadrathalvmiil i det sydlige af Karup Sogn og det sydvestlige af Thorning, der var bcvoxet med frodigt Lyng paa et meget tyktMoorlag, for et Tidsrum af over et halv Seculum aldeles sdelagdes. Thi ej allene afbrændtes Lyngen, men Moren tillige. Og varede denne Brynde i tre Uger. Der blev vel gjort store Anstramgelser for at dæmpe Jordbranden; men forgjceves: som man fik flukket eet Sted, brod Siben frem nedenfra paa et andet. Omsider blev hele den uhyre Tomte til Flyvesand, som, formedelst de frem- herskende Vestvinde, udbredte sig mod Hsten, og sdelagde flere Coloniegaardes Marker, saa Beboerne nodtes til at flytte deres Bopæle. Endelig standsedes Sandflugten ved Strandhavre. Nu er denne næsten ganske forsvunden, og hele Strækningen beklædt med Lyng — som dog bestandig holder sig temmelig stakket. Men isrerdetfor at her for var en flad Slette, saa findes her nu den sælsomste Afvexling af lavere og hoiere Tuer — somme liig virkelige Gravhøje — Banker, Grave og Volde, Skandr ser og Redouter. Om Sommeren, i stille og varmt Vejr og under en vis Beskaffenhed i Luften, frembyder sig her i pas- sende Frastand et seeværdigt Exemplar af Fata Morgana. „Hvor- ledes disse Ujevnheder paa bordfladen ere opkomne?" Dette steer almindeligt hvor Strandhavre og Marehalm plantes i Flyvesand: dette fyger til hvor Halmen er frodigst; denne voxer altid op og igjennem Sandet; og saaledes dannes efterhaanden disse læn- ge tilvoxcnde Forhøjninger, indtil Lyngen omsider pacificerer de kæmpende Partier. En langt senere Brynde, der naaede fra Karup Mark og, til Thorning — en heel Miil — overgik ogsaa den kongelige Skovplantning ved Ulvedal i en Strækning af henved 200 Tdr. Land; og hvor Lyngen har gjenvundet sit gamle Herredomme. Een endnu sildigere truede Stcndalgaards haabefulde og allerede virkelig stjonne Naaleffov med Undergang; men heldig- viis standsede Diget, der just paa denne Strækning var begroet