Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

86 dee Sted i Karup Sogn, Lysgaard Herred, hvis Marker bestaae næsten af bare Sand, og ere saa magre, at de ikke formane at frembringe ætibctt Sæd, med mindre man belægget- dem med et tykt Lag Blemdingsmog,, og Sommeren derhos vorder af de meget fugtige. Man paastaaer — og jeg betvivler det ingenlunde — at dersom Nugen saaedes tykkere, vilde den ikke finde Næring. Den her nu avles er reen, vægtig, og giver sundt og velsmar gende Brod. Det benævnte Forhold mellem Sædens Qvantitet og Jordens Qvalitet gjerlder vel, men i langt mindre Grad med Hensyn til Byg og Havre.- En Tonde Byg vced jeg ikke at saaes i min- dre Areal end 8000 og større end 11,000 Qvadr-atalen. Havren oses langt tykkere paa, i magre Zorder neppe mindre ettd to Tøn- der i en Td. Lattd geom. og i bedre ittdtii tre. XII. Dm mindre almindelige Scedarter. 1. Vinterhvede dyrkes, dog ikke i lige Forhold til Ru- gen, ved enkelte Herrer og Prcrstegaarde i Amtets ostre Deel, saavelsom og i Salling; det vil sige: i de bedre Zorder, hvor Hvede kan lykkes. Dog har dens Dyrkning i bc senere Aar fnareve aftaget; vist nok medrette: thi for det forske er Straaet som bekjendt — slettere baade til Foder og til Tag end Nu- gens: og for det andet er selve Kornets Priis nersten altid for lav mod Nugens: for det tredie tærer den ogsaa mere af Zorr dens Kraft: og for det fjerde tager den ofte Skade af Brand; hvorvel dette temmelig sikkert, kan forebygges; men enten ved en Acerhode, som falder — i det miitdsre Boitden — for konstlet, etter ved at overgjemme den; hvilket sidste dog fordrer mere Sær dekorn, og giver dog neppe saa god en Afgrøde. 2. Vaarhvede saaes af snare Faa, og det kun en Skjeppe eller to af hver, i hele Amtet maafkee kun et Par Tender. Dette er ogsaa meer end nok; thi dette Korn giver et msrklar dent og tort Brod, og rarer dog mere af Hordens Kraft end anden Naarsad.