Matematik for Tekniske Skoler III

12 og en Cirkelbue, kaldes et Cirkeludsnit eller en Sektor. Den Del af en Cirkel, som begrænses af en Cirkelbue og en Korde, kaldes et Cirkela/'snit eller et Segment. b. Til lige store Buer i samme Cirkel hører kon- gruente Udsnit. Givet o AB = CD. Bevis, at Udsn. AOB Udsn. / X C OD. / >\ Hvis Udsnittet COD drejes saa : o<—~j C meget omkring Centrum, at C fal- , \ / der i A, vil D falde i B, fordi Bu- \ \ / erne er lige store. Udsnittene dæk- ker da hinanden og er altsaa kon- gruente. c. Til kongruente Udsnit hører lige store Buer. Thi naar Udsnittene dækker hinanden, maa Buerne ogsaa gøre det. Man inddeler en Cirkelperiferi i Grader, Minutter og Sekunder. At en Cirkelbue er en Grad vil sige, at den er af hele Cirkelperiferien; en Grad deles i 60 Mi- nutter og et Minut i 60 Sekunder. 46 Grader 18 Minutter 25 Sekunder skrives ogsaa 46° 18' 25". Naar en Cirkelperiferi er delt i Grader, og man træk- ker Radier til Delingspunkterne, deler de Cirklen i 360 kongruente Udsnit. Ethvert af disse Udsnit er een Grad. 9. To Cirkler med lige store Radier er kongruente. Thi lægges den ene paa den anden, saaledes at Centrerne falder sammen, vil Cirklerne dække hinanden. To Cirkler med samme Centrum, men forskellige Radier kaldes koncentriske, deres Periferier har ingen Punkter fælles. To Cirkellinier, der har mere end eet Punkt fælles, men ikke falder sammen, siges at skære hinanden. For- bindelseslinien mellem to Cirklers Centrer kaldes Center- linien. Den Linie, man faar ved at forlænge Center-