Andels-Svineslagteriet i Kolding
1888-1913

Forfatter: P. Eliassen

År: 1913

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Sider: 83

UDK: 334(489) and

Et Jubilæumsskrift.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 87 Forrige Næste
30 ANDELS-SVINESLAGTERIET I KOLDING men de kom snart til paany. Da den anden Periode udløb, var Udmeldelse et ukendt Fænomen. Af St. Jørgens Hospitals Jorder havde man sikret sig For- købsret til en Tønde Land. Der havde nemlig allerede længe været tænkt paa Anlæg af et Kreatur-Eksportslagteri. Første Gang, et saadant var paa Tale, var paa den ekstraordinære Generalforsamling 7. April 1893. Nu, i 1897, blev Tanken realiseret, og Tyskernes Karantænebestemmelser var den tilskyndende Aarsag. Dette første Kreaturslagteri var be- regnet til at kunne slagte 3 Gange 60 Kreaturer om Ugen. — Samtidig anlagdes en større Pølsefabrik, og Direktøren var en Rejse i Tyskland for at studere rationel Pølsefabrikation. Til Kreaturerne opførtes de nødvendige Staldbygninger. Dette lille Kreaturslagteri var færdigt til Brug ved Udgangen af Aaret 1897. Dette Aar havde bragt en ret alvorlig Vanskelighed for Slagteriet i Kolding. Paa Grund af Mund- og Klovsyge var det blevet forbudt at udføre klovbærende Dyr fra Fyn. Slagteriet her havde da ca. 700 Andelshavere paa Fyn, og disse blev paa den Maade afskaarne fra deres Slagteri. Planen om et Filialslagteri i Nørreaaby var allerede fremme, men det besluttedes dog at se Tiden an uden at gaa til kost- bare Foranstaltninger. Spørgsmaalet løstes ved, at man, saa længe Udførslen var standset, solgte de fynske Svin til Slagterierne i Svendborg og Odense. Ved Udgangen af Aaret 1897 — Vandelbanen var aabnet det Aar — var der 6000 Andelshavere i Koldingslagteriet. Under den stærke Udvikling i disse Aaringer voksede ogsaa Bestyrelsens Arbejde betydeligt, mest Formandens, Hans Buchs. I 1893 havde man bevilget den utrættelige Formand 200 Kr. i Aarsløn. I 1898 forhøjedes Aarslønnen til 1000 Kr. Paa samme Generalforsamling bevilgedes An- skaffelsen af en Afkølingsmaskine, der med Installering etc.