Andels-Svineslagteriet i Kolding
1888-1913
Forfatter: P. Eliassen
År: 1913
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Sider: 83
UDK: 334(489) and
Et Jubilæumsskrift.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ANDELS-SVINESLAGTERIET I KOLDING
32
________________________________________________________
som en Paaskønnelse for hans Værk, der nu blomstrede
saa smukt.
Der blev det nævnte Aar ved to paa hinanden følgende
Generalforsamlinger foretaget nogle Ændringer i Lovene.
England krævede nemlig Skat af Slagteriet, idet man mis-
forstod Talen om det „Overskud“, der aarligt udbetaltes til
Andelshaverne. I Virkeligheden drejede det sig jo ikke om
noget „Overskud“, men kun om en Del af Betalingen for
de leverede Svin, der var holdt tilbage indtil Aarets Udgang.
Ordet blev nu i Lovene ændret til „Efterbetaling“, og det
truende Skattepaalæg drev over.
Et Spørgsmaal, der i disse Aaringer voldte stort Røre
blandt Andelshaverne, var det opdukkende Forslag om
Indførelse af Repræsentantskab som Afløsning for de stadig
større Generalforsamlinger. Forslaget blev i 1905 stillet af
Propr. M. Schytt, Tagkærgaard. Forslagsstilleren hævdede,
at de store Generalforsamlinger var for tungt et Apparat,
hvorfor et valgt Repræsentantskab formentlig vilde yde større
Betryggelse.
Bestyrelsen vilde ikke gaa med til dette Forslag, men
stillede et andet, der gik ud paa, at Mænd, der foresloges
til Bestyrelsesmedlemmer, skulde være skriftlig foreslaaet
inden 15. Jan. og af mindst 30 Andelshavere. Det var altsaa
„Stillere“, der forlangtes. Paa Generalforsamlingen 11. Febr.
1905 blev Schytts Forslag forkastet, Bestyrelsens ligeledes,
men Generalforsamlingen henstillede til Bestyrelsen at frem-
komme med Forslag om en Udvidelse af Bestyrelsen. Propr.
Schytt lod sig dog ikke skræmme af Afvisningen, men
fremkom Aaret efter atter med sit Forslag, dog lidt ændret.
Endnu en Gang blev det forkastet. Derimod vedtoges det
at udvide Bestyrelsen med to Medlemmer, saaledes at der
nu blev 11 Medlemmer.
Et andet Spørgsmaal, der dog ikke skulde synes at være