Andels-Svineslagteriet i Kolding
1888-1913

SLAGTERIET MAA FLYTTE 41 © mod hverandre, og Spændingen før Generalforsamlingen 25. Marts var som forud for et vigtigt politisk Valg. Vejret var den Dag bitterligt koldt, men Andelshaverne myldrede til Slotsgaarden i Tusindvis. Der skulde nu stem- mes skriftligt, og rundt om i Gaarden var der opstillet Stemmekasser. Østboerne holdt forud et Partimøde. Kolding- enserne fik deraf til deres store Fryd konstateret, at Øst- boerne var i Mindretal. Generalforsamlingen begyndte, Propr. Høyer, Wissings- minde, dirigerede. Bestyrelsen indstillede til Generalfor- samlingen, at denne gav Bemyndigelse til at købe Bygge- pladsen paa nordre Havnemole. Østboerne kaldte Pladsen en Mudderpøl. Ved den skriftlige Afstemning blev Be- styrelsens Forslag vedtaget med 2096 Ja med 830 Nej. — Slaget var endt, men Kampen mellem de to Byer Fredericia og Kolding havde været saa varm, at Efterdønningerne naaede ind for Købstadforeningen, hvor Sagfører Edv. Lau, Kol- ding, og Overlæge Skot-Hansen procederede mod hinanden. Samme Dag, som der var givet Bestyrelsen Bemyndigelse til at bygge det ny Slagteri paa Havnens nordre Mole, slut- tedes Kontrakt med Arkitekt Wendelboe-Madsen om at bygge Slagteriet. I Slutningen af samme Aar blev det paa Grund af Mund- og Klovsyge forbudt at udføre Svin fra Fyn til Jylland, og Slagteriet var saaledes for anden Gang blevet afskaaret fra sine fynske Andelshavere. Dog lykkedes det ogsaa denne Gang — og bedre end sidst — at komme over denne Vanskelig- hed, thi Ministeriet gav Tilladelse til, at de fynske Andels- svin trods Forbudet blev ført til Kolding, nemlig ad Søvejen fra Middelfart. Baaden, hvori Svinene befordredes, maatte ikke benyttes til anden Transport. Paa et hængende Haar var en Ladning Svin nær havareret undervejs herover i is- fyldt Farvand, men heldigvis gik det dog godt.