Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
297
vod, Tobisvod øg Aalevod.*) Om hver Vod er et Selskab af
6 Mand; hver haver en Trng-Bakke med 250 Kroge om Som,
mcren og 200 om Vinteren. Hvorledes Fangsten deles mel,
lem Fisierne, Fruentimmerne, der hjelpe til, og Daadens Eiere,
som igjen skeer i forstjellige Forhold efter Le Redskaber, der
brngcs, er ikke uinteressant, men forbigaaes, da jeg frygter
for, al det vil være for vidtløftigt her at gjennemgaae samme.
Dybsvodfiskeriet er i den senere Tid ikke drevet med den
Virksomhed, som det var at suste, da giflerne mene, 'nt det
et betaler Umagen og Slidet paa Garnene. Tobisvod bruges
kun for at drage Agn til Bakkefiskerict. Aalefiskcriet med
Vod er meget indbringende for dem, som ere sna heldige, at
træffe paa Skimler. I Skagen klages ei over Tanglopper,
men dcstomcre over Marsvinlever (medusa aurita og capi-
]ata), som især indfinde sig, uaar Sommerens Varme tilta,
ger, og det i saadan Mtengde, at Garnene kunne oplrækkes
halv fulde dermed. Fisierne kalde dem og Mandcedere, Vand,
mcend; de ere geleeagtige, runde og gjennemsigtige, af en Un,
Lerkops Størrelse; — jeg mindes ak have sect Mængde af
dem i Iscfjorden. Naar de sætte sig paa Garnene og tørres,
raadne disse og blive ganske msre og ubrugelige; de ere van-
sielige at udpille, da de ved Ber-relse gaac i Stykker, og det
smerter at rore dem; jeg har sect, at naar Garnene ere dragne
i Land, og Fiffene med deres Haler have finnet paa Marsvin,
leveren, dennes Saft er spreitet op i Hincne paa Fisierne,
og for et Par Timer har betaget dem Synet.
Rodspctter, Tørst og Kuller fistes især, men vg mangfol,
dige andre Sorter, som nu ere uden Forfljcl de samme, som
dem, Olavins opregner. Sælhunde og Marsviin findes her og,
hvoraf enkelte komme op paa Land i ondt Veir. Kun Enkelte
bruge Marsvinsgarn, sijondt saadan Fangst betaler sig godt. Et
saadant Garn er 48 Favne langt, 3£ Alen dybt med 11 å
12 Tommer vide Master, hvoraf 9 mellem hver Flod. — Af
») Disse Garn« Beskaffenhed er omstændelig beskrevet af OlaviuS i
hans Skagens Beskrivelse pag. 172 til 191, en herlig, Frugt af
en kundskabsrig Embedsmands Otium.