Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES INDBYRDES FORBINDELSE. .49 Opløsning af Skriften, som Preyer mener at kunne for- klare ved en mindre fast Association mellem Ord og Skriftbillede. Denne Antagelse er dog næppe holdbar, fordi den i Realiteten vilde løbe ud paa, at disse Men- nesker stod paa et barnligt Standpunkt af Skrivefærdighed, saa at de under Skrivningen maatte stave sig gennem Ordene. Forklaringens Uholdbarhed bliver indlysende, naar man véd, at Mænd som Grundtvig, J P. Jacobsen og Zola — for blot at nævne nogle enkelte — have en fuldstændig opløst Skrift. Nu pege imidlertid alle Er- faringer hen til, at den opløste Skrift hos dannede Men- nesker skyldes fundamentale psykiske Forhold, idet den jævnlig først fremkommer i Følge med væsenlige For- andringer i de paagældendes Karakter (jvf. Fig. i & 2 og Forklaringen S. 6). Paa et eller andet væsenligt psykisk Omraade maa der altsaa være en Løshed tilstede, som medfører en Adsplittelse af Skriften, og da denne Usikker- hed ikke godt kan antages at findes i Forestillingsforbin- delserne, saa ligger det nær at tænke paa den begyndende Bevidsthedsdissociation, den Opmærksomhedsslappelse, der karakteriserer alle de Mennesker, hos hvem det ubevidste Sjæleliv spiller en større Rolle. Ved denne Antagelse ville vi ogsaa nøjagtig ramme Michon’s og Preyer’s Me- ning, ti Utopister, Drømmere, Folk med »Indfald« og »Ideer« — ganske uanset om disse ere gode eller slette — ere netop Mennesker, hos hvem det ubevidste jævnlig bryder ind i og forstyrrer det bevidste Forestillingsløb. Hvor dette i høj Grad gør sig gældende, vil man altid finde Tendenser til Hallucinationer og Anelser, instinktive Sympatier og Antipatier osv.1), og et eller andet af disse ') Det vil ikke væreStedet her at gaa ind paa en nærmere psyko- logisk Udredning af disse Forhold. Læsere, som interessere sig for Sagen, kan jeg henvise til Kapitlet: »Det ubevidstes Ind- griben i Bevidstheden« i min Bog »Overtro og Trolddom« 4. Del, Kbhn. 1896. 4