Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
90 egenskaber ligne saa meget Smedejærns, at man kan betragte blødt Staal som fortrinligt Smedejærn. Man kalder ofte Bessemerstaal for Bessemerjærn, Martinstaal for Martinjærn o. s. v. I Skibs- og Maskin- konstruktionen og i de af Klassifikations-Selskaberne (§ 240) opstillede Regler er Fremstillingsmaaden imidlertid det afgjørende for, om Mate- rialet kaldes Jærn eller Staal, hvorfor denne Adskillelsesmaade benyttes her i Bogen*). Blødt Staal er omkr. 25 °/0 stærkere end Smedejærn: det er lige stærkt i alle Retninger og er helt igjennem ensartet, fordi det fremstilles ved flydende Staals Cdstøbning i Blokke (ingot); disse bearbejdes under Hammer og Valse. Blødt Staal kan i varm og kold Tilstand behandles under Ham- meren med samme Lethed og ofte endnu bedre end Smedejærn. Det kan svejses, men bør ikke kunne antage Hærdning. Staal besidder den Evne at kunne holde paa de magnetiske Egen- skaber, det engang har erhvervet. Jærn er kun magnetisk, saa længe en elektrisk Strøm sendes rundt om det, eller det er i Nærheden af en Magnet samt i andre særlige Tilfælde. Gydestaal eller støbt Staal anvendes i den seneste Tid som Mate- riale for mange færdigstøbte Gjenstande, der tidligere forfærdigedes af Støbe- eller Smedejærn, saasom For- og Agterstævne, Ror, Maskinstati- ver, Bundrammer, Drivskruer o. s. v. Det besidder betydelig større Styrke og Spændighed end Støbejærn: det er ogsaa stærkere end Sme- dejærn; da »Svejsninger undgaas ved at støbe Gjenstanden til den færdige Form, kunne større Gjenstande paalideligere og tillige lettere og billigere fremstilles i Gydestaal i de for Øjemedet hensigtsmæssigste Former, end om de smedes af Smedejærn. 113. Kobber, Tin, Zink og Bly. Kobber er et blødt, sejt og smedeligt Metal af rød Farve. Det er ikke svejsbart og kan ikke bruges som Støbemateriale. Paa Grund af den Lethed, hvormed det kan sme- des i kold Tilstand og drives ud i forskjellige Former, egner det sig særlig som Materiale for Rør, der skulle være stærke, saasom Damp- rør. Blandet med andre Metaller finder det udstrakt Anvendelse til Metalblandinger. Valset til Plader benyttes det til Forfærdigelse af lod- dede Rør, til Forhudningsplader o. s. v. Trukne Kobberrør (solid drawn *) I Teknologien, eller Læren om Naturprodukternes Omdannelse til Brugsgjenstande, inddeles Jærn- og Staalsorter i 3 Klasser: Støbejærn (2 til 6 °/0 Kulstof), som er fortrinsvis støbeligt, Smedejærn (0,05 til 0.6 °/0 Kulstof), som er fortrinsvis sme- deligt, og Staal (0,6 til 2 °/0 Kulstof), som er fortrinsvis hærdeligt. Det i Skibs- og Maskinbygningen anvendte bløde Staal benævnes Gydejærn (ingot iron, paa Tysk: Flusseisen), idet det fremstilles ved Smeltning af Jærn, i Modsætning til Svejsejærn (weld iron — Schweiseisen), der fremstilles ved Sammensvejsning af Jærn.