Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
egenskaber ligne saa meget Smedejærns, at man kan betragte blødt
Staal som fortrinligt Smedejærn. Man kalder ofte Bessemerstaal for
Bessemerjærn, Martinstaal for Martinjærn o. s. v. I Skibs- og Maskin-
konstruktionen og i de af Klassifikations-Selskaberne (§ 240) opstillede
Regler er Fremstillingsmaaden imidlertid det afgjørende for, om Mate-
rialet kaldes Jærn eller Staal, hvorfor denne Adskillelsesmaade benyttes
her i Bogen*).
Blødt Staal er omkr. 25 °/0 stærkere end Smedejærn: det er lige
stærkt i alle Retninger og er helt igjennem ensartet, fordi det fremstilles
ved flydende Staals Cdstøbning i Blokke (ingot); disse bearbejdes under
Hammer og Valse.
Blødt Staal kan i varm og kold Tilstand behandles under Ham-
meren med samme Lethed og ofte endnu bedre end Smedejærn. Det
kan svejses, men bør ikke kunne antage Hærdning.
Staal besidder den Evne at kunne holde paa de magnetiske Egen-
skaber, det engang har erhvervet. Jærn er kun magnetisk, saa længe
en elektrisk Strøm sendes rundt om det, eller det er i Nærheden af en
Magnet samt i andre særlige Tilfælde.
Gydestaal eller støbt Staal anvendes i den seneste Tid som Mate-
riale for mange færdigstøbte Gjenstande, der tidligere forfærdigedes af
Støbe- eller Smedejærn, saasom For- og Agterstævne, Ror, Maskinstati-
ver, Bundrammer, Drivskruer o. s. v. Det besidder betydelig større
Styrke og Spændighed end Støbejærn: det er ogsaa stærkere end Sme-
dejærn; da »Svejsninger undgaas ved at støbe Gjenstanden til den
færdige Form, kunne større Gjenstande paalideligere og tillige lettere og
billigere fremstilles i Gydestaal i de for Øjemedet hensigtsmæssigste
Former, end om de smedes af Smedejærn.
113. Kobber, Tin, Zink og Bly. Kobber er et blødt, sejt og
smedeligt Metal af rød Farve. Det er ikke svejsbart og kan ikke bruges
som Støbemateriale. Paa Grund af den Lethed, hvormed det kan sme-
des i kold Tilstand og drives ud i forskjellige Former, egner det sig
særlig som Materiale for Rør, der skulle være stærke, saasom Damp-
rør. Blandet med andre Metaller finder det udstrakt Anvendelse til
Metalblandinger. Valset til Plader benyttes det til Forfærdigelse af lod-
dede Rør, til Forhudningsplader o. s. v. Trukne Kobberrør (solid drawn
*) I Teknologien, eller Læren om Naturprodukternes Omdannelse til Brugsgjenstande,
inddeles Jærn- og Staalsorter i 3 Klasser: Støbejærn (2 til 6 °/0 Kulstof), som er
fortrinsvis støbeligt, Smedejærn (0,05 til 0.6 °/0 Kulstof), som er fortrinsvis sme-
deligt, og Staal (0,6 til 2 °/0 Kulstof), som er fortrinsvis hærdeligt. Det i Skibs-
og Maskinbygningen anvendte bløde Staal benævnes Gydejærn (ingot iron, paa
Tysk: Flusseisen), idet det fremstilles ved Smeltning af Jærn, i Modsætning til
Svejsejærn (weld iron — Schweiseisen), der fremstilles ved Sammensvejsning af
Jærn.