Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
Rystelser og pludselig anbragte Kræfter søge at føre Smedejærnets
indre Bygning tilbage til den oprindelige krystallinske. Erfaringen viser
saaledes, at Smedejærns Axler, Ankerkjæder, Krankjæder o. I., som
under Arbejdet hyppig udsættes for Ryk, skiftende Kræfter og Rystelser,
blive svagere med Tiden og springe uden at have været udsatte for de
Kræfter, Smedejærnet i dets sunde Tilstand kan taale. Bruddet er
krystallinsk og ligner Støbejærnsbrud.
Ved Udglødning (annealing) kan man atter bibringe Kjæder og
andre Smedejærns Gjenstande, som i Tidens Løb ere bievne svækkede
ved Brugen, deres oprindelige Styrke, borttage alle uensartede Spæn-
dinger og give Jærnet dets fibrede Bygning tilbage. Udglødningen bestaar
i at opvarme Gjenstanden ligelig til Rødvarme, dække den til med varm
Asko og lade den afkøle langsomt.
Jærnets Rustdannelse og Beskyttelsesmidler herimod omtales
i § 282.
Indtil de senere Aar blev Smedejærn anvendt som Materiale for
Skibs- og Kjedelplader, Vinkler og Stænger, for Maskinaxler og de
øvrige bevægende Dele i Maskinen. Da Fremstillingen af Staal er naaet
til en saadan Fuldkommenhed, at Staal af fortrinlige Egenskaber nu er
lige saa billigt som de bedre Sorter Smedejærn, foretrækkes Staal nu
til Dags til de ovenfor anførte Dele; paa gode Fabrikker benyttes Sme-
dejærn nu kun til mindre vigtige Gjenstande, hvortil let svejseligt og
smedeligt Materiale er nødvendigt, saasom Jærnbeslag, Klamper, Ræk-
værker o. 1.
112. Staal. Ved Skibs- og Maskinbygningen finder Staal Anven-
delse som Støbestaal (cast steel) til Værktøjer og Fjedre, som blødt Staal
(mild steel) til Plader, Vinkler og Stænger og som Gydestaal (cast steel)
til støbte Gjenstande. Staal fremstilles i Reglen ved Tilsætning af Kul-
stof til Smedejærn eller ved Afkulning af Støbejærn. Nu til Dags til-
virkes Staal i Reglen efter Bessemerprocessen: Bessemerstaal (Bessemer
steel), efter den basiske Proces: basisk Staal (basic steel) og efter Sie-
mens-Martinprocessen: Martinstaal.
Støbestaalets mest fremtrædende Egenskab er, at det lader sig
hærde (harden), hvad der gjør det skikket til Værktøjstaal, Fjedre o. 1.
Hærdningen bestaar i at opvarme Staalet til Rødvarme og derefter af-
køle det pludselig; herved bliver det glashaardt og skørt; for tillige at
gjøre Staalet spændigt opvarmes det derefter til en efter Gjenstandens
Brug afpasset Varmegrad, Staalet anløbes (temper), og afkøles hurtig
eller langsomt efter Omstændighederne. Staalet kan afhændes (anneal)
ved Udglødning.
Blødt Staal. benyttes nu til Dags til alle Gjenstande, hvor Styrke,
Spændighed og Ensartethed i Materialet er af Betydning. Dets Hoved-