Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
89 Rystelser og pludselig anbragte Kræfter søge at føre Smedejærnets indre Bygning tilbage til den oprindelige krystallinske. Erfaringen viser saaledes, at Smedejærns Axler, Ankerkjæder, Krankjæder o. I., som under Arbejdet hyppig udsættes for Ryk, skiftende Kræfter og Rystelser, blive svagere med Tiden og springe uden at have været udsatte for de Kræfter, Smedejærnet i dets sunde Tilstand kan taale. Bruddet er krystallinsk og ligner Støbejærnsbrud. Ved Udglødning (annealing) kan man atter bibringe Kjæder og andre Smedejærns Gjenstande, som i Tidens Løb ere bievne svækkede ved Brugen, deres oprindelige Styrke, borttage alle uensartede Spæn- dinger og give Jærnet dets fibrede Bygning tilbage. Udglødningen bestaar i at opvarme Gjenstanden ligelig til Rødvarme, dække den til med varm Asko og lade den afkøle langsomt. Jærnets Rustdannelse og Beskyttelsesmidler herimod omtales i § 282. Indtil de senere Aar blev Smedejærn anvendt som Materiale for Skibs- og Kjedelplader, Vinkler og Stænger, for Maskinaxler og de øvrige bevægende Dele i Maskinen. Da Fremstillingen af Staal er naaet til en saadan Fuldkommenhed, at Staal af fortrinlige Egenskaber nu er lige saa billigt som de bedre Sorter Smedejærn, foretrækkes Staal nu til Dags til de ovenfor anførte Dele; paa gode Fabrikker benyttes Sme- dejærn nu kun til mindre vigtige Gjenstande, hvortil let svejseligt og smedeligt Materiale er nødvendigt, saasom Jærnbeslag, Klamper, Ræk- værker o. 1. 112. Staal. Ved Skibs- og Maskinbygningen finder Staal Anven- delse som Støbestaal (cast steel) til Værktøjer og Fjedre, som blødt Staal (mild steel) til Plader, Vinkler og Stænger og som Gydestaal (cast steel) til støbte Gjenstande. Staal fremstilles i Reglen ved Tilsætning af Kul- stof til Smedejærn eller ved Afkulning af Støbejærn. Nu til Dags til- virkes Staal i Reglen efter Bessemerprocessen: Bessemerstaal (Bessemer steel), efter den basiske Proces: basisk Staal (basic steel) og efter Sie- mens-Martinprocessen: Martinstaal. Støbestaalets mest fremtrædende Egenskab er, at det lader sig hærde (harden), hvad der gjør det skikket til Værktøjstaal, Fjedre o. 1. Hærdningen bestaar i at opvarme Staalet til Rødvarme og derefter af- køle det pludselig; herved bliver det glashaardt og skørt; for tillige at gjøre Staalet spændigt opvarmes det derefter til en efter Gjenstandens Brug afpasset Varmegrad, Staalet anløbes (temper), og afkøles hurtig eller langsomt efter Omstændighederne. Staalet kan afhændes (anneal) ved Udglødning. Blødt Staal. benyttes nu til Dags til alle Gjenstande, hvor Styrke, Spændighed og Ensartethed i Materialet er af Betydning. Dets Hoved-