Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

88 smaa, glinsende Korn, Grafit; Støbejærn Nr. 2 er mindre krystallinsk samt ikke saa graat i Bruddet som Nr. 1 og saaledes nedefter, til vi komme til Støbejærn Nr. 5 eller hvidt Støbejærn (white cast iron). Dette har et hvidt Brud; det er haardt og skørt og kan kun med Vanskelighed files og drejes. Støbejærn finder udstrakt Anvendelse som Materiale for støbte Gjenstande, f. Ex. til Dampmaskiners Cylindere, Stempler, Glidere, Kon- densatorer, Maskinstativer, Fundamenter, Lejer o. s. v. Naar ikke sær- lige Grunde nødvendiggjøre Benyttelsen af kostbarere Materialier, som Metalblandinger og Gydestaal, foretrækkes Støbejærn som Materiale for støbte Gjenstande væsentligst paa Grund af dets Prisbillighet!. Dette Materiale besidder ikke nogen stor Styrke, naar det udsættes for Strækning, idet det er skørt, og Støbejærns-Gjenstande af ringe Godstykkelse ere ikke altid paalidelige, fordi Støbejærnet under Afkø- lingen trækker sig sammen, hvorved der kan opstaa uensartede Spæn- dinger, som kunne give Anledning til Revner og Brud. Gjenstande, som udsættes for pludselige og uensartede Forandringer i Varmegraden, bør derfor ikke forfærdiges af Støbejærn. Støbejærn yder stor Modstand mod Sammentrykning, hvorfor det ofte anvendes som Materiale for Støtter, Søjler o. 1. 111. Smedejærn (wrought iron) tilvirkes af Støbejærn ved Pudling (puddling) i en Puddelovn (puddling tiirnace). I denne smeltes Støbe- jærnet, og dettes Kulstof uddrives, hvorefter den af Ovnen udtagne glødende, svampede Jærnmasse bearbejdes under Hamre og Valser, til Jærnet er færdigt til Brug, enten som Plader, Vinkler eller Stænger. Smedejærn er sejt og har et fibret Brud: det kan bedre modstaa strækkende Kræfter end Støbejærn. Opvarmes det, bliver det blødt og smedeligt. Smedejærns Svejsevne er større end noget andet Metals. Skulle to Stykker Smedejærn sammensvejses (weld), bringes deres Svejs- flader i direkte Berøring med hinanden ved Hvidvarme og hamres sammen. Smedejærnets Egenskaber ere meget berørte af fremmede Stoffer i det, særlig Fosfor og Svovl. Fosfor gjør Jærnet koldskørt (coldshort), cl. v. s Jærnet er skørt ved almindelige Varmegrader. Svovl gjør Jærnet rødskørt (redshort), d. v. s. Jærnet er skørt, naar det er varmt. Smedejærns fibrede Bygning skyldes Tilvirkningsmaaden, idet Kry- stallerne trækkes ud i Traade ved Udhamringen og Valsningen. I en Smedejærnsplade falder Fibrenes Retning sammen med Valseretningen, d. v. s. den Retning, hvori Pladen er ført gjennem Valsen. Da Styrken er større paa langs end paa tværs af Fibrene, bør Smedejærnsplader og Stænger i Konstruktioner altid anbringes saaledes, at den største Kraft, kommer paa langs af Fibrene.