Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
87 Materialier. 109. De vigtigste Materialier i Skibs- og Maskinkonstruktioner ere Metallerne: Jærn, Kobber, Bly, Tin og Zink samt Træ. Særkjendet ved Metallerne, der enten benyttes hver for sig eller blandede i bestemt Forhold, Legeringer eller Metalblandinger (alloy), er, at de i en mere eller mindre fremtrædende Grad: besidde Glans, Metalglans (lustre), yde Modstand mod ydre Kræfter (tenacity), som Træk, Stød, Slid o. 1., kunne hamres eller valses ud i tynde Plader: besidde Hammerbarhed (malleability), kunne trækkes i Traad: besidde Strækkelighed (ductility), have en høj Vægtfylde, lede Varme og Elektricitet, kunne smeltes, hærdes, svejses o. s. v. De ovenfor anførte Metaller og deres Blandinger besidde i disse Retninger hver sine Ejendommeligheder, og det bliver cla Konstruktørens Opgave til hver enkelt Del af Skib og Maskine at vælge Materialet saa- ledes, at Delen svarer til Øjemedet. Vi skulle nu nærmere omtale hver af de nævnte Materialier for sig. 110. Jærn. Støbejærn. Jærn anvendes ikke kemisk rent, men blandet med Kulstof, som har en væsentlig Indflydelse paa dets Egen- skaber. Vi finde det som Støbejærn, der indeholder 2 til 6 °/o Kulstof, som Smedejærn, der indeholder 1/20 til x/4 °/o Kulstof, og som Staal, der indeholder x/10 til 2 % Kulstof. Det Staal, der sædvanlig benyttes til Plader og Vinkler, har et Kulindhold af 0,10 til 0,25 °/0. Blandet med andre Grundstoffer forekommer Jærnet i Naturen i J(jernmalmene (ore of iron). Disses Smeltning og Omdannelse til Raa- jærn (pig iron) foregaar i Højovnen (blast furnace). I Støberiet (foundry) smeltes Raajærnet i passende Blandingsforhold, og det flydende Støbe- jærn hældes i den Form, man har udført af Gjenstanden, der skal støbes. For at Formen kan svare nøjagtig til Gjenstanden, har man forinden forfærdiget en Model (pattern) af den. Denne anbringes i en Form- kasse, Sand eller Ler stampes fast uden om den, Modellen udtages, For- men forsynes med Luftgange og Fyldehuller og tørres, hvorefter Udstøb- ningen fra Støberiets Kuppelovn (foundry cupola) finder Sted. Man inddeler Støbejærn i 5 Klasser: Nr. 1 eller graat Støbejærn (grey cast iron) har et graat krystallinsk Brud, hvorpaa en Del af det Kulstof, Jærnet indeholder, vil ses som