Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Skibets Hovedmaskineri. Kjedlen. Skibets Hovedmaskineri bestaar af: en eller flere Kjedler, hvori Dampen dannes og opsamles, og en eller flere Hovedmaskiner, hvor Dampen ved Hjælp af Maskinernes Mekanisme giver Bevægelse til: et eller flere Fremdrivningsmidler, som sætter en Vandmasse i Bevægelse; ved dennes Modtryk, som gjennem Fremdrivningsmidlet for- plantes til Skibet, drives dette gjennem Vandet. Til Hovedmaskineriet hører desuden nogle Hjælpemaskiner, som bidrage til Fuldførelsen af Dampens Kredsløb gjennem Maskineriet (§ 177). 121. Kjedlens Hoveddele. Den almindelige Skibskjedel er begrænset af en cylindrisk Yderskal (boiler sliell) og to plane Endebunde (endplate), dannede af sammennittede Staalplader. Fig. 11,5 viser en saadan Kjedel. 5 a viser Kjedlen, set udvendig fra Enden, 5 c er et Tværsnit gjennem Kjedlen, 5 d viser Kjedlen set ovenfra, og 5 b viser Kjedlens øverste Del set fra Siden og selve Kjedlen i Længdesnit. Dette Snit er tænkt lagt efter den brudte Linie a b c d e f i Fig. 5 c. Yderskallen er dannet af en eller flere Ringe, nittede sammen ved Overlægning langs Tværsamlingerne (circumferential seam). Hver Ring bestaar af en eller flere Plader, samlede ved Overlægning (Fig. 14) eller ved Stødskinne (Fig. 13); Samlingerne kaldes Kjedlens Langsamlinger (longitudinal seam). Yderskallens Styrke mod Længdebrud, Retningen langs Yderskallens Axe, er halv saa stor som dens Styrke mod Tværbrud, Retningen vinkelret paa Axen. Dobbelt Nitning i Langsamlingerne anvendes derfor ofte sammen med enkelt Nitning i Tvær-samlingerne eller treradet Nitning 7*